Havnegade-16. Foto: Ejendomsselskabet Olav de Linde

Der er sket et paradigmeskifte i byggeriet i disse år. I stedet for at man primært bygger nyt, er der kommet meget større fokus på at renovere og optimere den eksisterende bygningsmasse. Hvorfor? Først og fremmest, fordi det ofte er mere bæredygtigt. Samtidig giver det også en mere skånsom byudvikling, hvor kulturhistorien får lov at leve videre til gavn for beboere i området.

Det er i hvert fald budskabet, når man spørger Line Nørmark. Som partner og medstifter af rådgivningsvirksomheden Transition hjælper hun til dagligt aktører i byggeriet med at skabe grundlaget for at træffe de rette beslutninger. Og hun er ikke i tvivl om, at det som udgangspunkt giver mere mening at renovere, end at bygge nyt.

“Vi skal som udgangspunkt bevare de bygninger, vi har og sørge for at vedligeholde og energioptimere dem. Hvis det er nødvendigt, kan man renovere dem og bringe dem op til standard. Og hvis det ikke er nok, kan man gennemføre en transformationsproces, eksempelvis når et tidligere kornlager skal blive til en kontorbygning. Først når alle disse muligheder er udtømt, bør vi overveje at bygge nyt i stedet. Og når vi vælger at bygge nyt, skal vi gøre det med biogene materialer og genbrugsmaterialer – og med hensyntagen til biodiversiteten, så vi på alle måder reducerer klimaaftrykket,” forklarer Line Nørmark.

Bæredygtighed vinder frem

Transition arbejder bl.a. for kommuner, styrelser og staten og har masser af erfaring med eksempelvis renoveringer af skoler, børnehaver, sygehuse og plejehjem – men rådgiver også tusindvis af danskere om renovering af deres private boliger. Og netop nu er man i gang med at hjælpe DSB med at lægge planer for de mange bygninger, der ikke længere er aktuelle. Det er med andre ord en bred palette af opgaver, Transition beskæftiger sig med, for overalt i byggeriet er der efterspørgsel på bæredygtige løsningsforslag.

“Vores opgaver spænder lige fra sommerhuse til supersygehuse. Vi har været i gang siden 2014, men især de sidste to år er der sket meget på bæredygtighedsområdet. Førhen var der typisk tale om pilotprojekter, men nu vinder det ind overalt. Pensionsselskaber gør det for at få grønne porteføljer, kommunerne gør det for at vise vejen frem – og de private bygherrer gør det pga. deres ESG og klimastrategi,” forklarer Line Nørmark.

Brug for et nyt narrativ

Den røde tråd i alle projekterne er, at man skal forsøge at matche de eksisterende bygninger til de konkrete behov. Står man med at erhvervslejemål, er det smarteste at finde en kunde, der kan bruge det som sådan. Ifølge Line Nørmark skal vi vænne os til at tænke direkte genbrug, før vi overvejer transformation eller nedrivning. Allerhelst så hun gerne, at der var større økonomiske incitamenter for at bevare, sammenlignet med at bygge nyt.

“Vi vil gerne ændre narrativ, der siger, at det er nemmere og mindre risikofyldt at bygge nyt end at renovere – for faktisk er det lige omvendt. Der er selvfølgelig risici ved begge dele, men i mange nybyggerier går det for hurtigt, og kvaliteten er lav. Det er næsten altid i nybyggerier, at vi ser problemer med fx. fugt og byggesjusk. Vælger man i stedet at renovere en bygning, der er bygget ordentligt, opnår man både et bedre resultat og bevarer en større nærhed i bymiljøet.”

Holistisk tilgang

Hos Transition kalder man selv sin rådgivning for holistisk, fordi man gør en dyd ud af at se på de meget brede perspektiver. Det handler nemlig om mere end blot at forbedre en klimaskærm eller opdatere de tekniske installationer, når man taler bæredygtighed, mener Line Nørmark. Derfor har man ud over ingeniører og arkitekter også en række antropologer ansat til bl.a. at undersøge bygherrernes opfattelse af arkitektur, bæredygtighed og bymiljø.

“Vi vil gerne ændre det narrativ, der siger, at det er nemmere og mindre risikofyldt at bygge nyt end at renovere – for faktisk er det lige omvendt.” Partner i Transition, Line Nørmark:

“De menneskelige indsigter og teknologiske løsninger skal spille sammen – begge dele er en del af den grønne omstilling. Vi kigger på de udfordringer, der følger med et projekt, og vi sætter et team af både antropologer, økonomer og ingeniører, alt efter projektets beskaffenhed. Det har vi altid gjort, og det er en kæmpe styrke for os, for vi kan se en tydelig forskel i, hvordan projekterne ender – alt efter hvilken form for rapport vi afleverer. Det er ikke kun tallene i bunden af regnearket, bygherrerne kigger på. Der er mange ting, der spiller ind, og antropologerne kan bl.a. hjælpe med at kortlægge områdets historie og beboernes behov.”

Nyt EU-direktiv skaber behov for omfattende energirenoveringer

Inden længe træder et nyt bygningsdirektiv fra EU i kraft. Det medfører, at cirka en fjerdedel af alle ikke-beboelsesejendomme i Danmark skal energioptimeres og renoveres. Det er endnu uklart, præcis hvordan kravene implementeres i dansk lovgivning, men der er grund til at forvente travlhed de kommende år, forudser Line Nørmark, der kommer til at hjælpe med alt fra at opdatere klimaskærme og tekniske installationer, til at projektere solcelleanlæg på offentlige bygninger.

“Man bør starte med at få en forståelse af den pågældende bygning. Hvad skal bygningen bruges til? Hvor trænger den til vedligehold? Min bekymring er, at man risikerer at renovere uden at tænke over den fremtidige brug. Hvad skal der ske med bygningen om ti år – er den fleksibel? Bruger man de rette materialer? Det gælder om hverken at overrenovere eller bruge CO2-tunge materialer. Hos os taler vi om ‘den gode renovering’, hvor man finder en balance, hvor man tilgodeser bygningens behov og krav, både nu og i fremtiden – og samtidig finder det rette materialeforbrug, så man opnår en CO2-reduktion,” slutter Line Nørmark.

Artiklen er en del af temaet Bæredygtighed.