Græs, hamp og ler er nogle af fremtidens byggematerialer
Selv om byggematerialer som græs, halm og hamp ikke er det første, man får øje på i byggemarkedet, så er der ingen tvivl om, at netop de råvarer, som vi kan producere lokalt, kan være med til at reducere CO2-aftrykket i fremtidens byggeri markant.
Danmark har siden efterkrigstiden bygget på stolte traditioner med beton, brændt tegl og stål, der alle har et højt CO2 aftryk. Derfor har træ – der har et lavere klimaaftryk og naturligt lagrer CO2 i hele dets levetid - gennem de senere år igen fundet vej til byggeriet. Men i Danmark er der kun omkring 14-15 % areal, der er tilplantet med skov, og derfor vokser træerne ikke ind i himlen. Så vi må kigge efter lokale materialer, der kan indgå i byggeriet. Et godt sted at begynde er at se på materialer, som kan produceres af landbrugssektoren.
”I Danmark har vi afgrøderne og et landbrug, der hurtigt kan omstilles. Vi har støttet forskning, der blandt andet har set på materialeegenskaber for de fornybare biobaserede materialer. Derudover er materialerne blevet analyseret i forhold til egenskaber, sikkerhed og bygbarhed,” fortæller Stig Hessellund, der er projektchef hos Realdania.
I Danmark har vi afgrøderne og et landbrug, der hurtigt kan omstilles. Vi har støttet forskning, der blandt andet har set på materialeegenskaber for de fornybare biobaserede materialer Stig Hessellund, der er projektchef hos Realdania.
Materialerne skal sættes i produktion
De biobaserede byggematerialer, der naturligt lagrer CO2, er på ingen måde nye i dansk byggeri. Træ, strå og lerjord var de foretrukne materialer i hundredvis af år, inden betonen gjorde sit indtog. Mange af vores nabolande som Sverige, Tyskland, Holland og Belgien er da også allerede langt i udviklingen af biobaserede materialer. I Sverige har de fx sat produktionen af hamp til byggematerialer i system.
”I den næste fase af indsatsen har vi fokus på, hvordan projektbyggerier kan være med til at vise vejen, så vi kan få danske frontløbere med på vognen og få skabt et produktionsapparat,” forklarer Stig Hessellund.
Byggeriet skal reducere CO2 markant
Indsatsen med de biobaserede materialer ligger godt i tråd med Realdania projektet ”Boligbyggeri fra 4 til 1 planet”, hvor ambitionen er, at klimaaftrykket fra nybyggede boliger skal reduceres med 75 procent, så vi ikke overforbruger planetens ressourcer i samme takt som i dag.
Realdania har indgået et partnerskab med VILLUM FONDEN for sammen at adressere de nuværende udfordringer og bidrage til løsninger, der kan skubbe dansk boligbyggeri i en markant grønnere retning.
I alt er 13 projektbyggerier sat i gang, der reducerer CO2 aftrykket. Samtidig anvender de fleste af byggerierne også biobaserede byggematerialer. I Kirkebjerg Søpark i Brøndby har AKF som udvikler og bygherre bygget 13 rækkehuse med blandt andet halm, hamp, træ og ålegræs. I Vinge ved Frederikssund viser Ikano Bolig, at klimaaftrykket i fire nye rækkehuse kan reduceres mere end 75 % i deres kompromisløse og innovative tilgang. Endelig er der i Køge bygget tinyhuse, hvor Selvbyg blandt andet har bygget 16 andelsboliger - hver på under 50 m2.
Fælles for indsatserne fra Realdania er at skabe ny viden, styrke værdikæder og demonstrere materialernes potentiale i praksis i samarbejde med alle byggeriets aktører - lige fra arkitekter og rådgivere til produktudviklere, producenter og udførende – og dermed inddrage det bredest mulige udsnit af værdikæden.
Om Realdania
Realdania, der er en forening med medlemsdemokrati, arbejder for at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø.