Mirka rammer bæredygtigheden lige på kornet
I produktionen af slibematerialer er det de slibende korn, som står for størstedelen af CO2-udledningen, fordi udvindingen af kornene er en meget krævende industriel proces.
”Gennem de seneste 15 år har vi i Mirka arbejdet målrettet med genanvendelse, og det hele munder nu ud i en cirkulær produktion, der som den første i verden, genanvender slibekorn til ny produktion. CIGMA-anlægget vil anvende brugte slibematerialer og afklip til at producere nye cirkulære slibende korn,” fortæller Eigil Jacobsen, District Manager, Collision Repair, Mirka Scandinavia, Denmark.
Verdens første - klar i 2025
Siden 1943 har familiefirmaet Mirka udviklet og fremstillet de velkendte slibematerialer i Jeppo i Finland. Det cirkulære produktionsanlæg er et led i Mirkas bæredygtighedsmål om, at produkterne skal bestå af 70 % genanvendte materialer inden 2035. Ambitionerne om genanvendelighed er ikke nye for Mirka, der i mange år har været optaget af den grønne omstilling. Den nuværende produktion, drives udelukkende på grøn strøm, og det nye produktionsanlæg bliver det første af sin slags i verden. Den nye fabrik i Jeppo, der bliver på 8000 m², forventes at være klar til produktion i slutningen af 2025.
Leverandør til støvfri slibning
Mirka har i mange år leveret innovative slibematerialer til støvfri slibning, der sikrer et godt arbejdsmiljø. De håndholdte slibemaskiner og slibematerialer har desuden fokus på et lavt indhold af kemi.
Gennem de seneste 15 år har vi i Mirka arbejdet målrettet med genanvendelse, og det hele munder nu ud i en cirkulær produktion, der som den første i verden, genanvender slibekorn til ny produktion Eigil Jacobsen, District Manager, Collision Repair, Mirka Scandinavia, Denmark
”Vi er meget optaget af de råvarer, som indgår i produktionen. Vi har fx lanceret en Ultimax Black serie, hvor slibekornene er udvundet i Norge, og langt de fleste af råvarerne kommer fra Europa,” siger Eigil Jacobsen og uddyber:
”Vi arbejder hen mod, at senest i 2026 kan vi dokumentere CO2-aftryk og data for hele LCA på vores produkter. Vi kan allerede nu mærke, at data bliver efterspurgt af vores kunder, der arbejder med ESG og bæredygtighed.”
Håndholdte klassikere i genanvendt plast
Mirkas håndholdte slibemaskiner, der fås på både batteri og el, bruger 10-15 gange mindre strøm end slibemaskiner, der drives på kompressorluft. Maskinerne fra Mirka, der er vedligeholdelsesfri, har en længere levetid end de traditionelle løsninger med kulmotor.
”Vi producerer de håndholdte maskiner af genanvendt plast i det omfang, det er muligt,” forklarer Eigil Jacobsen.
Mirka arbejder hen mod, at i 2035 skal virksomhedens CO2-aftryk være reduceret med 56 %.
Læs mere om fremtiden på www.mirka.com
Om Mirka
Mirka, der har 1700 medarbejdere, producerer blandt andet de prisvindende og populære håndholdte slibemaskiner Mirka® DEROS, DEOS og LEROS, der skaber resultater i en lang stribe brancher.