En svanemærket bygning er en investering i fremtiden
Byggeriet står for en stor andel af Danmarks klimapåvirkning, men påvirker i høj grad også natur og miljø, både under selve opførslen og i driften af bygningerne. Et mere bæredygtigt byggeri handler således om mere end C02-udledninger. Og derfor er det ifølge Frederik Gudi Sommer-Gleerup, certificeringschef med ansvar for byggeri i Miljømærkning Danmark, positivt, at miljø, cirkularitet og biodiversitet også er kommet højere op på dagsordenen hos både bygherrer og håndværkerne på byggepladsen.
”Et mere bæredygtigt byggeri handler ikke kun om energi og CO2. Det er vigtigt at have et bredere perspektiv og bygge med omtanke også for bl.a. biodiversitet, ressourceknaphed og sundhed. Svanemærket har en holistisk tilgang og stiller kravene der, hvor de gør den største forskel for miljøet. Det betyder, at der både er fokus på energiforbrug, skadelig kemi, genbrug og genanvendelse samt biodiversitet, men også fx indeklima, som spiller en stor rolle for de mennesker, der skal opholde sig i bygningerne”, siger Frederik Gudi Sommer-Gleerup.
Det officielle nordiske miljømærke,Svanemærket, ser på hele byggeriets livscyklus for at nedsætte den samlede miljø- og klimabelastning. Det betyder, at der både er krav til materialer, til selve byggeprocessen, til brugsfasen – og til håndtering af affald og recirkulering af byggematerialer.
Større fokus på renovering
Udover, at der i højere grad er kommet et mere holistisk syn på miljø og klima i byggeriet, er der også et stigende fokus på renovering og de fordele, det medfører at udnytte potentialet i den eksisterende bygningsmasse fremfor at rive ned og bygge nyt.
”Man kan nok forvente, at det øgede fokus på renovering vil fortsætte i takt med flere krav fra EU, som fx energieffektiviseringsdirektivet, der blandt andet kræver, at medlemslandene årligt renoverer 3 % af den offentlige bygningsmasse. Igen bør man ikke stirre sig blind på energirenovering, men have et bredere blik for de udfordringer, vi står i med både en klimakrise, en biodiversitetskrise og en kemikaliekrise. Her er Svanemærket et oplagt valg til at sikre en mere helhedsorienteret renovering, hvor de enkelte aktiviteters aftryk på omverdenener gennemtænkt, dokumenteret og ikke mindst reduceret, siger Frederik Gudi Sommer-Gleerup.
Svanemærkets krav til renovering reducerer klimabelastningen og fremmer cirkulær økonomi og effektiv brug af ressourcer. Desuden mindsker de brugen af skadelige kemikalier og fremmer bygninger med et godt indeklima.
Stort miljø- og klimapotentiale ved svanemærket bygningsdrift
Udover renovering og nybyggeri kan bygningsdrift nu også opnå Svanemærket, hvor det er driften af den enkelte bygning, der certificeres.
”Svanemærkets krav til bygningsdrift var et naturligt næste skridt for at sikre helhedsperspektivet. Sammen med kriterierne for nybyggeri og renovering sikrer Svanemærket med kriterierne for bygningsdrift et miljø- og klimamæssigt fokus hele vejen rundt. Og samtidig er der et stort uudnyttet miljø- og klimapotentiale i at optimere driften af bygninger, ikke mindst større kontorbygninger og beboelsesejendomme”, siger Frederik Gudi Sommer-Gleerup.
Svanemærkets kriterier for bygningsdrift består af 38 obligatoriske krav inden for ni forskellige hovedområder. Der er blandt andet krav til energi, vand, affald, udemiljø, kemikalier og byggevarer. Kravene sigter dels mod at passe godt på den del af bygningsmassen, der allerede har en høj kvalitet og dels mod at forbedre den eksisterende bygningsmasse gennem vedligeholdelse og optimeret drift.
”Kravene har til formål at forlænge bygningernes levetid samtidig med, at de gavner indeklimaet, reducerer klimabelastningen og fremmer effektiv brug af ressourcer. Desuden stiller Svanemærket bl.a. krav om, at man skal kortlægge klimarisici, så bygningerne er bedre rustet til fremtidens vind- og vejrforhold,” siger Frederik Gudi Sommer-Gleerup.
Svanemærket er en fremtidsorienteret investering
For at afspejle den nyeste viden og udviklingen i markedet og dermed sikre, at svanemærkede bygninger er blandt de miljømæssigt bedste på markedet, skærper Svanemærket regelmæssigt kravene. Det betyder, at man hele tiden skal forbedre sig for at opnå certificeringen.
”For at opnå Svanemærket skal man leve op til en række skrappe miljø- og klimakrav. For nogen kræver det store ændringer, mens det for andre mere vil kræve dokumentation for de indsatser, man allerede gør for at prioritere mere miljøvenlige byggepraksisser og materialer,” siger Frederik Gudi Sommer-Gleerup og understreger, at det er en fordel at tage beslutningen om certificering tidligt i projekteringen, så man helt fra start får indarbejdet Svanemærkets krav til fx energi, klima og materialer i projektet.
Det kræver således en fokuseret indsats at opnå en certificering med Svanemærket, men det medfører også både miljø- og forretningsmæssige gevinster. En svanemærket bygning er nemlig ikke kun et bedre valg for miljø, klima og beboere, det er også en fremtidsorienteret investering for ejeren.
”Svanemærket kan både medføre økonomiske besparelser bl.a. i form af lavere ressourceforbrug i byggeprocessen, mindre byggeaffald samt en sund og mere ressourceeffektiv bygningsdrift, og det kan være med til at øge bygningens attraktivitet hos potentielle købere eller lejere. Desuden sikrer Svanemærket en bygning af høj kvalitet, bl.a. gennem kvalitetskrav og kontrol under byggeriet, hvilket desuden kan være med til at minimere risikoen for klassiske byggefejl. Og det er i sidste ende alt sammen med til at sikre og bevare bygningens værdi”, slutter Frederik Gudi Sommer-Gleerup.
Læs mere om svanemærket byggeri her: svanemaerket.dk/byggeri