Vejen mod bæredygtigt byggeri: Udfordringer, løsninger og nødvendige forandringer
I virkeligheden er det grønne byggeri endnu ikke blevet realiseret i praksis. Der er stadig lang vej igen. Sådan lyder udmeldingen fra chef for kommunikation og udvikling i Bygherreforeningen, Jesper Malm, der sætter ord på de væsentlige tendenser og udfordringer, som præger byggebranchens arbejde med bæredygtighed:
”I dag mangler vi klarhed og en entydig definition af, hvad der udgør et bæredygtigt byggeri. Vi har nogenlunde overblik over CO2-udlendingen, men vi mangler stadig overblik over vores indhug i de ikkefornybare ressourcer og samt konsekvenserne for fx biodiversiteten. Vi ser heldigvis flere initiativer fra bygherrer, der eksperimenterer med bæredygtige løsninger. Samtidig har en række aktører i branchen markedsført byggeprojekter som bæredygtige, som senere er blevet kritiseret for greenwashing. Der findes nemlig ikke noget byggeprojekt, der er så bæredygtigt, at det holder sig inden for de planetære grænser og samtidig giver mere tilbage til jorden, end det forbruger af ressourcer.”
Økonomiske barrierer hindrer bæredygtige investeringer
En væsentlig udfordring i arbejdet med at fremme bæredygtigt byggeri er de økonomiske omkostninger, omstillingen er forbundet med. Brug af mere miljøvenlige byggemetoder, som grøn beton, træ eller biogene materialer, indebærer ofte højere omkostninger end traditionelle byggematerialer og ikke mindst kræver det, at bygherren er klar til at eksperimentere og tage en øget risiko med nye og mindre kendte materialer, fortæller Jesper Malm.
“Spørgsmålet om, hvem der skal betale for den grønne omstilling i byggeriet, er yderst komplekst. For mange bygherrer er det en stor udfordring at finde de nødvendige økonomiske ressourcer til at investere i bæredygtige løsninger, som måske ikke giver umiddelbare økonomiske gevinster på den korte bane. Her mangler vi nogle centrale løsninger, som kan geare disse investeringer. Løsninger som fx findes i andre brancher,” forklarer han og nævner bl.a. forskellige grønne puljer og ordninger inden for transportsektoren og landbruget.
Optimering og transformation af eksisterende bygningsmasse
Et vigtigt greb ift. at skabe en positiv forandring i byggebranchen er ifølge Jesper Malm at kigge ind i optimering og transformation af den eksisterende bygningsmasse frem for at bygge nyt.
Et eksempel herpå er omdannelsen af det tidligere hospital i Holstebro, hvor en gammel administrationsbygning, kendt som bygning 20, omdannes til almene boliger. Hovedparten af bygningens struktur bevares, men facaden og enkelte indvendige layout ændres for at kunne rumme moderne boliger og opfylde nutidens krav til indeklima. Målet er at skabe både boliger og offentlige funktioner i stueetagen med fokus på minimal miljøpåvirkning og maksimal genbrug.
“Vi ser nok ind i en ny virkelighed, hvor nybyggeri er mere undtagelsen end reglen. Det skyldes bl.a. et øget politisk fokus på at reducere byggebranchens samlede ressourceforbrug, men også fordi vi simpelthen mangler ressourcer, eller de bliver for dyre. Dette åbner op for et stort potentiale i at optimere og genbruge de ressourcer, vi allerede har. Og vi mærker da også, at interessen for cirkulære løsninger vokser,” siger Jesper Malm.
Han understreger vigtigheden af at integrere bæredygtige visioner fra starten af planlægningsfasen i et projektbyggeri og at tænke holistisk, så bæredygtige initiativer implementeres effektivt og giver de bedst mulige langsigtede resultater.
Ikano Boligs eksempelbyggeri i Bakkekvarteret viser, hvordan nybyggeri kan have et markant lavere klimaaftryk, hvis bæredygtighed indtænkes i den indledende fase. Projektet, der omfatter fire rækkehuse, er resultatet af tidlig rådgivning, klare principper og et stærkt fokus på livscyklusvurdering (LCA). Ikano Boligs fem grundprincipper inkluderer økonomi, klima, innovative byggeprincipper, holdbar arkitektur og biogene materialer. Beregningerne bag projektbyggeriet, som er en del af Villum Fonden og Realdanias fælles initiativ Boligbyggeri fra 4 til 1 planet, viser et CO2-aftryk på 2,0 kg CO2eq./m² år. Dette er markant lavere end både kravene i bygningsreglementet og i den frivillige bæredygtighedsklasse. Det ligger også under målet for 2030 i Boligbyggeri fra 4 til 1 planet, som er 2,5 kg CO2eq./m² pr. år.
Behov for opgør med traditionel standardisering
En af de store hindringer for at integrere flere genbrugsmaterialer i byggeriet i dag er, at vi i virkeligheden stiller krav til genbrugsmaterialer som til nybyggeri i bygningsreglementet. Det er naturligvis jo fint nok i bærende konstruktioner. Men måske giver det ikke mening, når det handler om vinduer og facadebeklædning. Her er det enten svært at opnå de nødvendige tilladelser eller også er det bygherren, som skal tage hele risikoen, hvis noget skulle gå galt. Begge dele hæmmer effektiv udnyttelse af eksisterende ressourcer, forklarer Jesper Malm:
“På mange måder er der indbygget en vis træghed og konservatisme i byggebranchen, fordi det kan være yderst omkostningsfyldt at begå fejl og vælge de forkerte løsninger, som skal skiftes eller laves om. Det skaber en vis frustration hos mange bygherrer. For at fremme bæredygtige løsninger og genbrug er det nødvendigt at tage et opgør med den traditionelle tilgang til standardisering, hvor nybyggeri og genbrug af byggematerialer behandles ens. Vi skal differentiere mellem de to typer byggeri og skabe fleksibilitet i kravene, så vi kan åbne op for brugen af mere bæredygtige og genanvendte materialer.”
Samtidig påpeger han, at incitamentstrukturen samt reglerne i branchen også udelukker brugen af nye og mere miljøvenlige materialer. Herunder biogene og fornybare ressourcer, som fx halm til isolering. Det kunne være et godt og bæredygtigt valg, men har måske svært ved at leve op til gældende brandstandarder.
“Samlet set har byggeriet yderst vanskeligt ved at skalere mere bæredygtige løsninger og implementere dem i større skala,” siger Jesper Malm.
Han understreger afslutningsvis, at et andet, ofte overset aspekt i arbejdet med grønt byggeri er klimaforandringernes indvirkning på bygningernes holdbarhed og funktion. Klimaforandringerne betyder, at bygninger også skal være rustet til at håndtere øgede mængder vand og ekstreme vejrfænomener, så bygningerne beskyttes mod grundvandsstigninger, havvandsstigninger og stormflod. Det handler både om at vedligeholde eksisterende byggeri og at forstå, hvordan vi kan beskytte nye byggerier mod de klimatiske udfordringer, der allerede er på vej. Det kræver ikke kun innovation, men også mod til at eksperimentere med og implementere nye, endnu uafprøvede metoder.
“For at fremme bæredygtige løsninger og genbrug er det nødvendigt at tage et opgør med den traditionelle tilgang til standardisering, hvor nybyggeri og genbrug af byggematerialer behandles ens” Jesper Malm