23948sdkhjf

Leverandør af kvalitetstræ til små og store byggerier

Bergsten Timber har i mange år været en stærk leverandør til dansk byggeri og er kendt for sin pålidelighed, kvalitetsprodukter og evne til at levere til både små og store byggeprojekter – fra private boliger og hospitaler til daginstitutioner og store erhvervsbyggerier. Med en bred produktportefølje og tæt samarbejde med førende producenter som Lunawood, Protræ og Norrlands Trä, har Bergsten Timber positioneret sig som en central aktør på markedet for bæredygtige træløsninger.

Træbyggerier og facadebeklædning i træ bliver stadig mere populært. Særlig udbredt i produktvalget er termotræ, og her tilbyder Bergsten Timber ThermoWood® fra Lunawood – verdens største producent af termotræ. Termotræ fremstilles ved varmebehandling, hvor træet opvarmes til omkring 212 grader i et iltfattigt miljø. Denne proces trækker sukkerstofferne og fugten ud af træet, hvilket reducerer fugtindholdet til 4-7% sammenlignet med de normale 18-20%.

”Det giver et mere stabilt materiale, mere modstandsdygtigt over for råd og svamp. En af fordelene ved termotræ er, at det ikke behandles med kemikalier eller giftstoffer, men udelukkende forbedres gennem varme. Træet kræver ikke overfladebehandling uanset klimaforholdene," siger Rolf Røikum, salgs- og projektkonsulent i Bergsten Timber.

Bergsten Timber lægger stor vægt på at kunne dokumentere deres materialers bæredygtighed og kvalitet. Virksomheden er FSC®- og PEFC-certificeret, hvilket sikrer, at træet kommer fra ansvarligt skovbrug.

"Vi prioriterer høj leveringssikkerhed på såvel store som små projekter. Vi vil gerne være en leverandør, som kunderne forbinder med kvalitet, ordentlighed og gode kunderelationer. Vi leverer dokumentation for alle vores materialer, så arkitekter og entreprenører kan træffe informerede valg baseret på miljøhensyn og levetid," siger Rolf Røikum.

Han understreger, at forsyningssikkerhed og kvalitet fra Lunawood kombineret med partnerskabet med Protræ betyder, at der er mange muligheder for specialproduktion til alle typer projekter med kundespecifikke ønsker til profil, overfladebehandling samt brandimprægnering.

Vi leverer dokumentation for alle vores materialer, så arkitekter og entreprenører kan træffe informerede valg baseret på miljøhensyn og levetid. Rolf Røikum, salgs- og projektkonsulent i Bergsten Timber

Bred produktportefølje og fleksibilitet

Termotræ er i høj kurs, men Bergsten Timber tilbyder flere andre produkter, der kan tilpasses forskellige byggeprojekter. Blandt andet har de specialtræ som ThermoAsk og Western Red Cedar. Senest har de udvidet deres sortiment med Accoya®-træ, som gennem en innovativ acetyleringsproces får ekstraordinær holdbarhed og formstabilitet. Accoya® fremstilles af Radiata Pine fra New Zealand og behandles med en giftfri eddikesyreproces, der gør træet modstandsdygtigt over for fugt og skadedyr i op til 50 år.

”De tre træsorter vælges typisk til mere eksklusive projekter, hvor budgettet er større end til gængse boligbyggerier og offentlige projekter. Accoya® er træsorten Radiata Pine, der med tilsætning af en Svanemærket eddikesyre får nogle fordelagtige egenskaber.

Bergsten Timber har leveret træ til en lang række byggeprojekter, herunder Kong Gauers Gård i Vejle, der kombinerer en daginstitution med et plejehjem i samme bygning. Byggeriet er et eksempel på en voksende tendens til at anvende træ i offentlige projekter for at skabe både æstetiske og bæredygtige løsninger.

Virksomheden har også leveret træ til projekter som private luksusvillaer, store boligbyggerier, erhvervsbyggerier, privathospital, brandstationen i Aarhus Nord, universitetsparken i Roskilde og mange andre.

Med et stigende fokus på CO2-reduktion i byggeriet forventer Bergsten Timber, at efterspørgslen på træ vil fortsætte med at være høj.

"Vi oplever en voksende interesse for træbaserede materialer, da de bidrager til en mere bæredygtig byggeindustri. Især den yngre generation er meget bevidst om materialevalg og efterspørger mere miljøvenlige løsninger, hvor de fravælger imprægneret træ," siger Rolf Røikum.

Om Bergsten Timber A/S

Bergsten Timber blev etableret af Morten Bergsten i 2009, og siden da har virksomheden udviklet sig til at være en af branchens førende leverandører. Med en klar holdning til at opføre sig ordentligt og holde hvad vi lover, har samarbejdspartnere, kundeportefølje, lagerførende trælaster og projektreferencer udviklet sig positivt fra dag ét. Vi er både FSC® og PEFC certificerede og kan tilbyde stort set alle vores varer som FSC®- eller PEFC-certificerede (FSC-C102074).

Artiklen er en del af temaet Bæredygtighed.

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203