23948sdkhjf

Der eksperimenteres med biogene materialer i Kirkebjerg Søpark

AKF står bag et ambitiøst byggeprojekt i Kirkebjerg Søpark, hvor der bl.a. bygges 13 halmrækkehuse – klar til indflytning i oktober. Projektet indgår som eksempelbyggeri under ”Boligbyggeri fra 4til1 Planet”, som Realdania og Villum Fonden står bag, og som skal vise vejen til boligbyggeri inden for planetens grænser.

AKF står bag opførelsen af mange fælles faciliteter og omkring 500 boliger i Kirkebjerg Søpark i Brøndby.

”Vi har bl.a. bygget to fællesbygninger, som indeholder et vaskeri og et værksted m.m., og her benyttede vi halmelementer, fordi det er et spændende materiale i forhold til at reducere CO2-aftrykket. Da vi så skulle i gang med de sidste 40 rækkehuse blev halmelementer en komponent i 13 af dem,” siger Kirstine Bendtsen, projektudvikler i AKF.

De 27 rækkehuse er bygget med trækassetteelementer og traditionel mineraluld og er taget i brug, mens de sidste 13 nu skal bygges med brug af præfabrikerede halmelementer. Halmelementerne leveres færdigproducerede og fungerer som almindelige hurtigt monterbare byggeklodser, som består af komprimeret halm i en trækonstruktion.

”Visionen med rækkehusene – og særligt halmrækkehusene – har været at bygge med et helhedsblik for både fornuft, klima og slutbrugere. Vi ville ikke udvikle et projekt med skyklapper på og kun fokusere på at presse CO₂-aftrykket ned, men i stedet træffe valg, der understøtter en reel grøn omstilling og samtidig ender ud i at blive sunde hjem for de mennesker, der skal bo i dem,” siger Kirstine Bendtsen.

Visionen med rækkehusene – og særligt halmrækkehusene – har været at bygge med et helhedsblik for både fornuft, klima og slutbrugere. Kirstine Bendtsen, projektudvikler, AKF

Naturlig ventilation og plastikfri boliger

AKF har i projektet udfordret den mekaniske standardløsning og i stedet eksperimenteret med naturlig ventilation, hvor frisk luft føres ind i boligen gennem ventilationspaneler med filter af tørret ålegræs. Fugt reguleres naturligt via diffusionsåbne vægge, og materialernes evne til at “ånde” skaber et godt indeklima.

”Jeg plejer at sige, at det konventionelle byggeri nogle gange kan minde om en plastikpose med kunstigt åndedræt. Det er selvfølgelig sat på spidsen, men mange nye boliger i dag har mekanisk ventilation og dampspærrer overalt. Vi ville prøve noget andet – at skabe en bolig, hvor man i højere grad oplever en naturlig forbindelse til omgivelserne,” siger Kirstine Bendtsen.

Paradoksalt nok viser CO₂-beregningerne ikke entydigt, at halmhuse nødvendigvis er bedre, og det hænger sammen med regler og regnemetoder, der ikke er fulgt med tiden. Eksempelvis har man været tvunget til et terrændæk af beton på det tidligere erhvervsområde, fordi systemerne ikke kan regne på andet. Derudover “straffes” den naturlige ventilation i LCA-beregningerne, fordi luft trækkes direkte udefra uden varmegenvinding, hvilket udløser højere beregnet energibehov – selv om det forventes, at det oplevede indeklima er bedre.

Kirstine Bendtsen efterlyser en modernisering af måden, vi regner LCA på. Fx antages det, at bygningerne brændes af om 50 år. Hvis man fjernede det scenarie fra CO₂-beregningen, så ville det se meget anderledes ud.

”Biogene materialer lagrer CO₂ i selve bygningen, fordi materialerne stammer fra planter, der har optaget CO₂ i vækstfasen. Men i LCA-beregninger antager man, at al den lagrede CO₂ frigives om 50 år. Det er ærgerligt, for bygninger rives sjældent ned så hurtigt, og genbrugsteknologier udvikler sig hastigt. Derfor belønnes biogene materialer ikke som den klimagevinst, de i virkeligheden er nu og her. Ser man i stedet på bygningens livscyklus og de enkelte faser, står halmrækkehusene stærkere, end beregningerne umiddelbart viser. Og når de tages i brug, bliver det spændende at se, om de organiske materialer og naturlige ventilationsløsninger også opleves som en højere kvalitet af beboerne,” siger Kirstine Bendtsen.

Planetære grænser og politiske benspænd

AKF’s deltagelse i 4 til 1 planet-initiativet har givet anledning til større refleksioner. For selv hvis CO₂-aftrykket bringes ned, viser ny forskning, at byggeriet stadig ligger langt uden for de planetære grænser. Skal vi virkelig bygge bæredygtigt, skal vi både bygge mindre og smartere.

”Ny forskning fra SDU, DTU og AAU peger nu på, at vi skal reducere antallet af nye kvadratmeter med op til 80 %, hvis vi skal i mål. Det er voldsomt – men det sætter fokus på at tænke i fællesfaciliteter og mindre boligstørrelser,” siger Kirstine Bendtsen.

Hun påpeger, at der er brug for politisk handling. Brandkrav, bygningsreglement og rådgiverusikkerhed gør det svært at eksperimentere med nye materialer, især biogene.

“Vi har en lovgivning, der i praksis er skræddersyet til beton og konventionelle løsninger. Der skal åbnes op for mere fleksibilitet og innovation,” slutter Kirstine Bendtsen.

Om AKF

Vi er et ejendoms-, udviklings- og investeringsselskab, der udvikler og driver erhvervs- og boligejendomme i Danmark, samt investerer i danske virksomheder. Vi vil være et af de mest succesfulde og bæredygtige ejendoms- og investeringsselskaber i Danmark, og skabe værdi og sammenhængskraft gennem innovative forretningsmodeller og fællesskabsorienteret ejendomsudvikling med kvalitet og ordentlighed som vigtigste pejlemærker.

Artiklen er en del af temaet Bæredygtighed.

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187