HMC Byg & Anlæg A/S udvider biogasanlæg for Nature Energy
I forbindelse med den aktuelle udvidelse af Nature Energy’s biogasanlæg Bånlev 2 spiller HMC Byg & Anlæg A/S en central rolle i projektet. Anlægget skal udvides, så det fremover kan modtage 185.000 tons husdyrgødning og organiske restprodukter, og byggeprojektet består af både nybyggeri og opgraderinger af det eksisterende biogasanlæg, som er beliggende i Trige vest for Aarhus.
"Vi er glade for at være en del af byggeprojektet, som bidrager til skabelsen af grøn energiproduktion. Vi har tidligere beskæftiget os med lignende projekter, og vi har den nødvendige erfaring til at håndtere kompleksiteten i opgaveløsningen," fortæller entrepriseleder hos HMC Byg & Anlæg A/S, Jens Kristian Mikkelsen.
Vi har tidligere beskæftiget os med lignende projekter, og vi har den nødvendige erfaring til at håndtere kompleksiteten i opgaveløsningen. Jens Kristian Mikkelsen, entrepriseleder hos HMC Byg & Anlæg A/S
Ekspertise og kvalitetssikring i fokus
I forbindelse med udvidelsen af biogasanlægget har HMC Byg & Anlæg A/S haft ansvar for opførelsen af råhusene, herunder stålkonstruktioner, facader, røgventilationsvinduer, døre og porte. Virksomheden har også udført stål EDB-gulve, tømrerarbejder og epoxygulve samt foretaget statiske beregninger på stålkonstruktioner, facader og tag samt brand- og røgventilation.
"Vores erfaring med projektering har gjort det muligt at påtage os flere tekniske opgaver, herunder statiske beregninger og nødvendig dokumentation. Vi har været involveret i både projektering og udførelsesfasen, hvilket har givet os mulighed for at finde løsninger og sikre, at ingen tekniske detaljer overses," forklarer Jens Kristian Mikkelsen. Han understreger, at HMC Byg & Anlæg A/S kun samarbejder med erfarne underleverandører, de har tillid til, og som ikke kun vælges ud fra pris, men også for deres evne til at levere arbejde af høj kvalitet.
Godt samarbejde har karakteriseret byggeprocessen
Jens Kristian Mikkelsen fremhæver, at HMC Byg & Anlæg A/S arbejder tæt og konstruktivt sammen med alle parter for at opfylde Nature Energy's krav til det funktionelle biogasanlæg, der er planlagt til at stå færdigt i januar 2026. Selvom der har været nødvendige justeringer undervejs, har fokus været på at overholde tidsplanen, og mange installationer har krævet en skarp koordinering, så arbejdet har kunnet foregå parallelt.
"Nu ser vi frem mod den afsluttende fase i byggeprojektet og glæder os over den positive indflydelse, anlægget vil have på grøn energiproduktion," siger han.
Om HMC Byg & Anlæg A/S
HMC Byg & Anlæg A/S leverer byggeprojekter til erhverv, industri og private. Baseret på værdier som handlekraft, tillid og ansvarlighed er virksomhedens mission er at levere økonomisk sunde bygge- og anlægsprojekter i hele Danmark i total- og hovedentrepriser og i fagentrepriser indenfor murer-, jord-, kloak-, beton-, forsynings-, anlæg- og belægningsarbejde.
www.hmc-as.dk
Kilde: HMC Byg & Anlæg A/S