23948sdkhjf

Ja til højhusrenovering efter ”Danmarks største nedrivning”

Renoveringen af de syv tilbageværende højhuse i Brøndby Strand er blevet godkendt af lokalpolitikerne i Brøndby Kommune

Efter nedrivningen af fem af de 12 ikoniske højhuse i Brøndby Strand Parkerne har der været arbejdet med, hvordan de tilbageværende syv højhuse skal renoveres.

Nu er der landet en dispensation til den store renovering fra kommunalbestyrelsen i Brøndby Kommune.

- Vi ser alle frem til at opleve de nyrenoverede højhuse i Brøndby Strandparkerne. Renoveringen vil give et moderne visuelt- og kvalitetsløft til hele højhusbebyggelsen – til gavn for alle med udsigt til Brøndby Strandparkerne, siger borgmester Maja Højgaard (S) i en pressemeddelelse.

Dispensationen åbner for at renovere eksempelvis baderum, indgange og facader på højhusene.

Første etape i det store renoveringsprojekt består i at renovere fire af de syv 16-etagers højhuse, fremgår det af data fra Projektagenten, Licitationens søsterportal til overvågning af projekter og udbud.

Det forventes, at der udbydes fire stor- og fagentrepriser på facader og fællesbyggeplads, teknik samt bygningsarbejder og udvendige anlægsarbejder.

Efter to år og tre måneders arbejde blev der i slutningen af 2023 sat punktum for nedrivningen af de fem 16 etagers betonhøjhuse, der er blevet omtalt som Danmarks største nedrivning. 

Skal hænge sammen med udviklingsplan

Renoveringerne af højhusene vil være markante og samtidigt det største store projekt, der er blevet igangsat efter, at arbejdet med udviklingsplanen for Fremtidens Brøndby Strand blev sat i gang. Derfor har der også være stillet krav til, hvordan renoveringen vil fremstå.

Selvom arbejdet med selve højhusrenoveringerne er igangsat som et selvstændigt projekt, så har sammenhængen til udviklingsplanen været væsentlig at have med i vurderingen af højhusrenoveringerne.

Fremtidens Brøndby Strand er et udviklingsprojekt, der begyndte i 2020 og vil tage ca. 20 år inden bydelen er færdig. Brøndby Strand skal have et samlet løft og bydelen skal udvikles med ny detailhandel, ny skole, ny infrastruktur og nye boliger. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094