23948sdkhjf
Annonce

NCC Sætter skub i den grønne omstilling

Hos NCC Industry A/S handler arbejdet med asfalt om banevis af kvalitet og høj faglighed. Virksomheden, der siden 1990 har sænket sit CO2 aftryk med 60 %, arbejder med genanvendelse af materialer, reducering af energi til opvarmning og reducerede temperaturer i blandingen af materialer.

Tal fra Asfaltindustrien viser, at ny asfalt indeholder helt op til 31 % af genanvendt asfalt. Hos NCC Industry glæder de sig over, at branchen for alvor har fået øjnene op for genanvendelse. ”Det giver virkelig mening at genanvende asfalt, fordi vi sparer planeten for at udvinde nye råvarer, der er mangel på,” forklarer Lars Vester, adm. Direktør NCC Industry, og han uddyber: ”Det er gået meget stærkt de senere år med at hæve graden af genanvendte materialer i asfalt. Jeg er overbevist om, at det tal kan blive endnu højere, hvis alle aktører i branchen støtter op og er villige til ikke kun at se på økonomi, men også på CO2-regnskaberne.” Vejdirektoratet har i 2024 som pilotprojekt på ti udvalgte vedligeholdelsesprojekter understøttet at belønne de aktører i branchen, der kan nedbringe CO2-aftrykket mest. 

Optimering af energien
Hos NCC Industry foretager de mange analyser og test på eget laboratorium for at optimere asfaltproduktionen med prøveudtagning, kvalitetskontrol og produktudvikling. ”Det er ingen hemmelighed, at når det kommer til asfalt, ligger den største CO2-udledning i produktionen, fordi der skal bruges meget energi i de forskellige processer,” siger Lars Vester og uddyber: ”Derfor ser vi på, hvordan vi kan minimere energiforbruget blandt andet ved at sikre, at alle materialerne er under tag, så vi ikke skal bruge energi på at tørre materialerne.” Hos NCC Industry arbejder de også med WMA warm mix asfalt, hvor asfalten bearbejdes ved lavere temperaturer end traditionelt. NCC Industry har også set på, hvordan man kan producere bitumen til overfladebelægninger helt uden brug af opløsningsmidler. I stedet bruges der rapsolie, som vi alle kender fra madlavningen. NCC Industry har selv reduceret CO2-udledningen med 60 % sammenlignet med tallene fra 1990. ”Vi har fået styr på de lavthængende frugter. Næste etape, vi og resten af branchen kigger ind i, er de større og længerevarende projekter, som omlægning af energien,” fortæller Lars Vester og uddyber: ”Vi har allerede omstillet dele af vores produktion til opvarmning med biogas, men det er dyrere at varme med biogas, så hvis bygherre og kunder ville betale for det, så er der absolut potentiale for yderligere reduktioner af CO2 aftrykket. 

Det er gået meget stærkt de senere år med at hæve graden af genanvendte materialer i asfalt. Jeg er overbevist om, at det tal kan blive endnu højere, hvis alle aktører i branchen støtter op og er villige til ikke kun at se på økonomi, men også på CO2-regnskaberne. Lars Vester, adm. Direktør NCC Industry

Trækker på globale erfaringer
NCC Industry roser Vejdirektoratet og kommunerne for at gå grønnere veje, der åbner op for nytænkning i branchen. ”Vi tager mod det med kyshånd, fordi vi er forberedte og har mange erfaringer fra vores norske afdeling, hvor de har meget mere fart på den grønne omstilling i asfaltbranchen. Jeg er dog overbevist om, at vi i Danmark på sigt vil se samme udvikling.” Danmark følger i Norges fodspor, hvor CO2-belønning vægter tungt i entrepriserne. Vejdirektoratet har lavet et lignende udspil med 1.500 kr. pr. kg CO2, men i Norge er tallet 7.500 norske kroner. ”Vi vil gerne være proaktive, men personligt tror jeg ikke på, at der for alvor sker noget, før branchen bliver afgiftspålagt, fordi det, vi står overfor nu, er nogle dyre investeringer for at minimere CO2-aftrykket endnu mere. Derfor har branchen brug for endnu mere langsigtede perspektiver, hvis vi skal nå CO2-målene for 2030 og 2050. Læs meget mere på www.ncc.dk

FAKTA

NCC Industry udfører tætte belægninger på betonkonstruktioner, fugtisolering med membran, asfalt, støbeasfalt og fuger. Derudover udfører NCC Industry revneforseglinger og forseglinger, der vedligeholder og forlænger levetiden af asfaltbelægninger og betonoverflader. NCC råder over Danmarks største fræserafdeling.

Artiklen er en del af temaet Bæredygtighed.

NCC Industry A/S
NCC Industry A/S
Vestermøllevej 11
Danmark
CVR nummer: DK26708435

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.293