23948sdkhjf

Succesfuld returordning for ROCKWOOL skal udbredes yderligere

Siden 1994 har ROCKWOOL genanvendt nyt fraskær fra byggepladser. I år er der så kobberbryllup, for den løsning, som stenuldsproducenten indførte i 2012, hvor man i samarbejde med RGS Nordic genanvender brugt og overskydende isolering. De indsamler stenulden fra genbrugspladser og større projekter og nedrivninger, og sorterer og granulerer den, inden den sendes til genanvendelse på ROCKWOOLs danske fabrikker. Siden lanceringen af genanvendelsesordningen, kaldet Rockcycle®, har ROCKWOOL modtaget ca. 65.000 tons stenuld til genanvendelse - en i princippet uendelig cyklus fra vugge til vugge. ”Det er et partnerskab, vi er stolte over,” siger Simon Leed Krøs, Kommunikationschef i RGS Nordic, der efter 12 år som partner konstaterer, at der i Danmark ikke findes lignende take-back-ordninger i byggebranchen, der på samme måde som ROCKWOOL har sat højkvalitetsgenanvendelse af produkter i system. ”Jeg synes, det er flot, at ROCKWOOL har holdt fast. Der har været mange muligheder for at ”tappe ud”, men der har vi været gode til hele tiden at optimere samarbejdet,” siger Simon Leed Krøs. I ROCKWOOL nævner bæredygtighedschef for ROCKWOOL i Norden, Christian Kofod, optimering af opbevaringsforholdene for stenuld, som et eksempel: ”Stenuld skal ikke være fuldstændig rent for at kunne blive genanvendt, men hvis den er for våd, skal vi bruge mere energi på at tørre den. Og hvis kommunerne indleverer for våd stenuld til RGS Nordic, betaler de en højere pris per ton end nødvendigt. Derfor har vi alle en interesse i at sørge for at holde det brugte stenuld tørt,” siger Christian Kofod. 

Behov for øget synlighed og lovgivning
Både ROCKWOOL og RGS Nordic oplever stor velvillighed over for deres take-back løsning. Men hvorfor bliver der så ikke genanvendt endnu merstenuld – og andre byggematerialer for den sags skyld? ”Der er jo mange led fra entreprenører, nedrivere, kommuner, affaldsbehandlere og vareproducenter, og de skal spille sammen for, at en fraktion kan genanvendes ” siger Simon Leed Krøs fra RGS Nordic og fortsætter: ”ROCKWOOL har fået skabt én af de mest velfungerende returordninger, der findes på markedet. Det kunne andre lade sig inspirere af.” Christian Kofod fra ROCKWOOL tilføjer, at det også er nødvendigt med et fælles regelsæt, der sikrer, at det ikke er en mulighed at dumpe stenuld og andre genanvendelige materialer på lossepladsen. ”Det er jo mærkeligt at lovgivningen, som den er nu, stopper der, hvor man har sorteret. Så kan man jo lige så godt skubbe den helt i mål og sikre at det også blive genanvendt,” siger bæredygtighedschefen. Derudover er ROCKWOOL og RGS Nordic enige i at markedsføringen af Rockcycle skal endnu højere op i gear, og at partnerskaberne skal udvides. Der skal flere kommuner og forsyningsselskaber med, og de store totalentreprenører og andre aktører i byggebranchen skal tage ejerskab på deres stenuldsaffald og få den udsorteret til genanvendelse.

Artiklen er en del af temaet Bæredygtighed.

ROCKWOOL A/S
ROCKWOOL A/S
Hovedgaden 584
Fløng
Danmark
CVR nummer: DK54879415

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.496