Fortidens synder står i kø på genbrugspladsen
Hver dag bliver der kørt store mængder byggeaffald ind til deponi på genbrugspladserne. En statistik fra Reno Djurs viser, at mængden af eternit og asbestholdtig affald er i vækst. I 2023 deponerede vi 32.583.000 kg og i 2024 bliver det mere end 40.000.000 kg. En stigning på 23 pct. Det skyldes nye regler fra Arberjdstilsynet, der træder i kraft den 1. jan 2025. Fortidens synder står i kø på genbrugspladsen. Afdelingsleder Peter Lindequist Madsen, deponeringsanlægget Reno Djurs: ”Hovedparten af vores byggeaffald stammer fra nedrivninger og renoveringer af ældre ejendomme. Det præger også det byggeaffald vi modtager. Fortidens synder spøger stadig”. Han har arbejdet 25 år på Reno Djurs, er uddannet civilingeniør og har ansvaret for at håndtere alt det modtagne byggeaffald på den mest forsvarlige måde. Mange af de ejendomme, der i dag rives ned eller renoveres, er mellem 50 og 80 år gamle. Der er brugt materialer som asbest, beton, gipsplader, isoleringsmaterialer og mange malinger og lakker indeholder tungmetaller og PCB-fugemasse, som indleveres på anlægget. Materialerne blev brugt uden begrænsninger dengang i 60´erne og 70´erne. Det er først siden, det er kommet frem som egentlige problemer – både i forhold til det omgivende miljø og den manglende genanvendelighed. ”Langt det meste af det byggeaffald, vi modtager, kan ikke genanvendes på nuværende tidspunkt. Det går direkte til deponi,” siger Peter Lindequist Madsen.
Langt det meste af det byggeaffald, vi modtager, kan ikke genanvendes på nuværende tidspunkt. Det går direkte til deponi, Afdelingsleder Peter Lindequist Madsen, deponeringsanlægget Reno Djurs
Mange materialer er ikke brugbare
Materialer, som var udbredte i de tidligere byggerier, er i dag med den viden, vi har, ikke længere brugbare. ”Der sker også ændringer over tid. Før 1992 var produktionen af mineraluld og glasuld produceret på samme måde som asbestfiber, og havde de samme egenskaber – og de var farlige at indånde. Det blev siden kategoriseret som farligt affald. Og bliver derfor ikke genanvendt. Det samme gælder for gipsplader. ”Vi modtager mange gipsplader, der er forurenet, og som ikke kan genanvendes. PCB er en forkortelse af Poly-Chlorede Biphenyler. Stoffet er en miljøgift, der blev brugt i byggematerialer som fugemasser og termoruder i perioden 1950 - 1977. ”En bygning, der har været fuget med PCB, for eksempel ved et vindue, kan over årene være dampet af. Så har det sat sig i vinduets ramme og i den tilstødende gipsplade som sekundær forurening. Selv om grænseværdien er lav ved nabomaterialerne, er de stadig forurenede. Og de bliver dømt til deponi. Det kæmper vi stadig med. PCB kan trænge ind over alt. Så selv om det har været forbudt siden 1977, spøger det stadig.” ”Hvis man i dag skifter sine vinduer ud eller renoverer dem man har, kan de stadig blive forurenet af de PCBdampe, der sidder på gipspladen eller i muren. Det er en tertiær forurening”. Fortiden spøger fortsat og ”der udestår stadig lovgivning for at kunne opnå større genanvendelighed på byggeaffaldet,” siger Peter Lindequist Madsen.