23948sdkhjf

Fremtidens seniorboliger er skabt i godt fællesskab

Ovalen i Albertslund er et nytænkende seniorbofællesskab i en oval form, der omkranser et socialt gårdrum. Entreprenøren BO-HUS A/S har løst opgaven i tæt samarbejde med kommunen og bygherren KAB, bl.a. med kreative og bæredygtige løsninger.

På Roholmvej i Albertslund er et helt nyt seniorfællesskab netop klar til indflytning. Ovalen, hedder projektet, der har fået sit navn efter den grundform, som byggeriet tegner, når man ser det oppefra. Der er tale om et bofællesskab i grønne omgivelser for aktive mennesker over 55 år. Det er KAB, der er bygherre, mens BO-HUS A/S har taget sig af totalentreprisen. Her er direktør Bo Jørgensen stolt over at have været med til at realisere det arkitektonisk smukke projekt, som Vandkunsten har tegnet: “Det er et fantastisk flot projekt bygget til voksne borgere uden børn – skabt til folk der, søger fællesskabet. Jeg kunne nemt se mig selv i sådan et fællesskab.” 

Indbyder til fællesskab
Ovalen består af fire bygninger, der danner en oval form med et gårdmiljø og fællesarealer i midten. Langs ydersiden har hver bolig i stueetagen en privat have og boligerne på første sal en altan. Bofællesskabet består af 51 boliger fordelt på to etager, og hver lejlighed er på mellem 65 og 104 m2 inkl. andel af fællesarealer. Der er niveaufri adgang til alle boliger, enten direkte fra gårdrummet eller via lift til en overdækket svalegang på 1.sal. I den ene ende af hver bolig er der adgang til det grønne gårdrum i midten, hvorfra også café, værksted, stuer og gæsteværelser tilgås. 

Ros til bygherre og Albertslund Kommune
Byggeriet står på en fælles grund, og Albertslund Kommune har været meget involveret i projektet fra start til slut, hvilket har lettet processen, forklarer Bo Jørgensen: “Som altid er koordination og styring en vigtig del af et succesfuldt byggeri. Projektet her blev godt hjulpet på vej af en professionel bygherre, KAB, og især Albertslund kommune har en stor ære i hele det gode forløb. De har stået for en konstruktiv dialog og en serviceminded organisation.” 

Løsninger med omtanke for miljøet
Det er som bekendt markant dyrere og sværere at bygge rundt end firkantet, men BO-HUS har fundet en række smarte løsninger til formålet. Konkret har man skabt en bærende limtræskonstruktion, mens facaderne er skabt i trækasetter, der er bygget på pladsen for at undgå unødig transport. Også svalegange er udført i en buet limtræskonstruktion. “Vi etablerede vores egen kasettefabrik på byggepladsen, hvilket sparer kraftigt på transporten og i sidste ende på det samlede CO2-regnskab. Det er en proces, vi har anvendt før, fordi den fungerer godt,” siger Bo Jørgensen. Boligerne i Ovalen lever op til alle moderne energistandarder og har et meget lavt energiforbrug. Varmeudgiften til boligerne er reduceret til et minimum. Der er etableret mekanisk, balanceret varmegenvinding. Energiforsyningen er fjernvarme, mens et solcelleanlæg på taget supplerer el-tilførslen, så el-udgifterne reduceres. “Bæredygtighed har ligget bygherre på sinde, og der er bygget efter de nyeste og mest moderne principper. Det er dog valgt at bruge økonomi på planter og træer i stedet for et diplom,” siger Bo Jørgensen. 

Projektet her blev godt hjulpet på vej af en professionel bygherre, KAB, og især Albertslund kommune har en stor ære i hele det gode forløb. Bo Jørgensen adm direktør

Fordele ved at være et mindre familiefirma
BO-HUS er generelt vant til at gøre tingene lidt anderledes, og det er måske fordi de er en af de mindre totalentreprenører på markedet. Der er dog flere fordele ved at være et lille familiefirma, mener Bo Jørgensen og fremhæver bl.a. virksomhedens flade struktur og den store fleksibilitet. “Det er jo ikke så tit, at direktøren selv møder op til projektmøder, men det gør vi her, for vi er allesammen involverede i de enkelte projekter. Det giver et mere intimt forløb, hvor vi rent faktisk kan tage beslutningerne direkte på stedet. Og vi arbejder altid med minimum 50% egenproduktion – inden for bl.a. tømrer, murer, maler, blikkenslager, jord og beton – så vi er ikke så følsomme over for underentreprenører. Det har fungeret i 25 år.” Typisk er BO-HUS løbende involveret i blot fire til seks større projekter, for på den måde kan man bedre holde fokus, fortsætter Bo Jørgensen og slutter: “Vi har ikke flere opgaver i gang ad gangen, end vi kan overskue. Vi vil dog gerne være stærkere repræsenteret i hovedstaden i fremtiden.”

FAKTA - OVALEN & BO-HUS A/S

OVALEN

Entrepriseform: Totalentreprise 

Bygherre: KAB 

Arkitekt: Vandkunsten 

Ingeniør: MOE 

Byggested: Roholmvej, Albertslund 

Kommune: Albertslund 

Byggeperiode: April 2022 til oktober 2024 

Entreprisesum: 67,5 millioner kr


BO-HUS A/S beskæftiger 80 medarbejdere og bygger primært i hoved- og totalentrepriser i København, Midtsjælland og Lolland-Falster. Virksomheden har egenproduktion inden for jord, kloak, beton, murer, tømrer, maler samt blikkenslagerarbejde. Virksomheden har mere end 25 år bag sig og er en førende aktør inden for bl.a. boligbyggeri. Ambitionen er at skabe smukke og velfungerende byggerier. 

Se mere på www.bo-hus.dk

Artiklen er en del af temaet Bæredygtighed.

BO-HUS A/S
BO-HUS A/S
Herningvej 40
Danmark
CVR nummer: DK43704001

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.189