I stedet for blot at rive den gamle bygning ned, når I skal bygge nyt, kan man med fordel tænke i genbrug og tage for eksempel gamle beton- og stålkonstruktioner ud og genbruge dem i den nye bygning.Foto: Tscherning Tscherning

I Danmark har vi i årtier været gode til at genanvende knust beton fra nedrevne bygninger i ny beton eller som fundament til nye veje. Der er dog en – noget overset – anden mulighed for at give bærende elementer nyt liv efter en nedrivning: At genbruge dem, som de er, i den bygning, der skyder op på grunden, hvor den tidligere bygning er revet ned. ”Genbrug af bærende beton- og ståldele 1:1 i nye bygninger har et stort, uudnyttet potentiale og batter virkelig noget i CO2-regnskabet og også i det økonomiske regnskab på sigt. Bliver de bærende dele på byggepladsen og får nyt liv ved at blive genbrugt i den nye bygning, tæller delene ikke som nye udledninger i CO2-regnskabet,” fortæller nedrivningsdirektør i Tscherning, Mikael Jakobsen. Han fortæller, at man i andre lande er bedre til at genbruge bærende elementer og byggematerialer fra nedrevne bygninger. Han vurderer, at der er stort potentiale i at øge genanvendelse af bærende elementer i beton og stål fra nedrevne bygninger i Danmark. ”I Holland bærer tidlig myndighedsindsats for genbrug frugt. Herhjemme ser vi, at bygherrer gerne genbruger gulve, døre, vinduer og lofter i nye bygninger, mens vi halter på at genbruge huldæk og andre bærende dele i stål og beton i stor skala, selv om det ellers virkelig kan flytte megen CO2. Den skepsis kan bunde i bekymring for, om de genbrugte dele kan leve op til kravene til lyd, brand og bæreevne - som vi selv er lykkes med at få løst i vores nye domicil, Tscherninghuset. 

Herhjemme ser vi, at bygherrer gerne genbruger gulve, døre, vinduer og lofter i nye bygninger, mens vi halter på at genbruge huldæk og andre bærende dele i stål og beton i stor skala, selv om det ellers virkelig kan flytte megen CO2. Mikael Jakobsen, nedrivningsdirektør, Tscherning

Man kan sikkert lære af at få myndigheder på banen med test, standarder og opsamling af erfaringer og viden,” mener Mikael Jakobsen. Den nye lov om selektiv nedrivning af bygninger over 250 kvadratmeter per 1. juli betyder mere struktur på håndtering af materialer fra byggerier og nedrivninger, så det ikke ender som affald. Netop genbrug af for eksempel bærende dele fremmes og motiveres med den nye lov. ”Loven er et stort skridt på vejen mod mere genbrug. Vores branche er ikke som tidligere blot at rive en gammel bygning ned og så fjerne materialerne, men har i årevis sorteret og bortskaffet affald i mange fraktioner, men den del har fået et nyt take nu. Selve nedrivningen klarer store maskiner og robotter i dag, mens vores folk sørger for nænsomt og gelinde at pille for eksempel huldæk til genbrug ud og pakke dem ind, så de kan bruges igen. Byggepladsens støjende og støvende bulderbasse er blevet til eksperter,” mener Mikael Jakobsen. Tscherning vil gerne præge bygherrer, entreprenører, byggerådgivere og sin egen branche med den cirkulære tankegang som vejen mod mere bæredygtigt byggeri. ”Tanken om at pille stål, betondæk og andre brugbare dele ud af en bygning og bruge dem igen er desværre stadig ukendt for mange, så de benytter ikke den mulighed for at spare CO2 og eventuelt økonomi i deres byggeprojekter. Vi vil gerne tidligt ind i byggeprocesser – helst allerede i idéfasen, så vi netop kan advokere for genbrug af bærende elementer. Kan vi se, at den manøvre kan lade sig gøre i et byggeri, vil vi aktivt skubbe på for det,” siger Mikael Jakobsen.

Artiklen er en del af temaet Bæredygtighed.