23948sdkhjf

Nyt, innovativt trappekoncept klar til lancering

Hi-Con lancerer i oktober et nyt trappekoncept, der baserer sig på en ny generation af virksomhedens ultra højstyrkebeton. Den nye beton er stærkere og stivere og gør det muligt at lave trapperne med slankere tværsnit, mindre materialeforbrug– og en holdbarhed på over 100 år.

Hi-Con er specialist i ultra højstyrkebeton (UHPC), der er kendetegnet af at være betydeligt stærkere end almindelig beton. Brugen af UHPC muliggør et slankt tværsnit, høj holdbarhed, stor designfrihed og produktion af elementer i storformat. Den nuværende version af UHPC er anden generation – kaldet CRC i2®- men det nye trappekoncept er baseret på en nyudviklet generation. ”Til trapperne, som vi lancerer her i oktober, har vi arbejdet med yderligere forbedring af vores UHPC og har nu en tredje generation- - CRC i3®. Denne beton er stærkere og har større stivhed, og det betyder, at vi kan designe trapper, der er endnu tyndere, end vi kunne med vores 2. generations beton og dermed har et lavere materialeforbrug,” siger Lasse Frølich, bygningsingeniør i Hi-Con. 

Materialereduktion, design, slankhed, konkurrencedygtig pris
Trappekonceptet er allerede solgt ind på flere projekter, herunder højhuset på Frederiks Plads i Aarhus. Der er tale om et koncept, som kan passes ind i forskellige typer byggerier. I processen har der været stor fokus på både reduktion af materialeforbruget og produktion til en konkurrencedygtig pris, understreger Lasse. ”Vi har lavet mange trapper i HiCon, mange unikke trapper som har stor æstetisk værdi, men som godt kan blive til en lidt højere pris, end hvad vi kan komme ud med bredt. Med det nye trappekoncept er tanken, at vi skal kunne konkurrere bredt – også på pris – samtidig med, at vi leverer et elegant og slankt design med fokus på æstetikken,” siger Lasse Frølich og tilføjer, at Hi-Con har søgt om designbeskyttelse af trappekonceptet. 

Med det nye trappekoncept er tanken, at vi skal kunne konkurrere bredt – også på pris – samtidig med, at vi leverer et elegant og slankt design med fokus på æstetikken Lasse Frølich, bygningsingeniør i Hi-Con

Mindsker bygningens egenvægt
Trappen, der er designet til trappeopgange, kan også anvendes udenfor, da det er generelt for HiCons produkter, at i modsætning til almindelig beton kan de anvendes både udenfor og indenfor. Designets rene linjer og slanke profil mindsker endvidere bygningens egenvægt med omkring 5 tons per etage, hvilket kan hjælpe med at reducere den samlede belastning på byggeriet. ”Trapperne skal jo bæres af vægge, der fører last ned til fundamentet. Hvis man tænker vores lettere trappe ind fra starten af et byggeprojekt, kan man spare materiale på fundamentet, der skal bære en mindre last. Der er også en anden interessant detalje. Hvis man taler om en ejendom med mange etager, så skal man jo have en vis højde til loftet. Og idet man har tyndere tværsnit i trapper og reposer, vil man nogle gange kunne spare en etage. Eller sagt på en anden måde: Sammenlign to ejendomme med samme højde, hvor den ene har et traditionelt trappekoncept med almindelig beton, og den anden bruger Hi-Cons trappekoncept. Så vil man kunne lægge en ekstra etage ind i bygningen med Hi-Cons trappe,” siger Lasse Frølich. Hi-Con lancerer officielt det nye trappekoncept i midten af oktober.

HI-CON

Hi-Cons historie begyndte hos Aalborg Portland i 1986, da ingeniørerne udviklede en ny type beton – Compact Reinforced Composite (CRC). I 2001 begyndte vores rejse med løbende forbedringer, hvor vi udviklede dette bemærkelsesværdige materiale til CRC i2® og CRC i3® – den anden og tredje generation af vores innovative ultra højstyrkebeton (UHPC). Disse materialer bevarer CRC’s ekstraordinære karakteristika samtidig med, at de tilbyder endnu større alsidighed. CRC i2® og CRC i3® repræsenterer en ny æra inden for stålfiberforstærket beton, hvilket muliggør skabelsen af slanke elementer med forbedret styrke og holdbarhed.

Artiklen er en del af temaet Bæredygtighed.

Hi-Con A/S
Hjallerup Erhvervspark 1
9320 Hjallerup
Danmark
CVR nummer: DK26020387
P nummer: 1008400853
Find os på

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.786