23948sdkhjf

27-årig dræbt i arbejdsulykke - blev ramt af tog

Tirsdag blev en 27-årig mand påkørt af et tog ved Solrød Strand. Ulykken behandles som en arbejdsulykke

En 27-årig mand er tirsdag omkommet i en ulykke, hvor han blev påkørt af et tog nær Solrød Strand Station.

Midt- og Vestsjællands Politi betragter ulykken som en arbejdsulykke.

- Vi behandler det som en arbejdsulykke, siger vagtchef Asger Bechstrøm, der kalder ulykken tragisk.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 09.59.

Påkørslen skete cirka 200-500 meter fra Solrød Strand Stations perron.

Det er uvist, hvad manden arbejdede med, da han blev påkørt. Men han var ifølge politiet på stedet sammen med en kollega.

Mandens pårørende er underrettet.

Arbejdstilsynet og Havarikommissionen skal nu klarlægge de nærmere omstændigheder.

Banedanmark er også orienteret om ulykken.

- Vi er meget berørte af ulykken. Vi har en undersøgelsesvagt på stedet, og vi har underrettet Havarikommissionen.

- Vi kommer nu til at bistå Havarikommissionen med at klarlægge hvad der er sket, lyder det i en skriftlig udtalelse til Ritzau.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11