Debat: Certificeringsordninger øger konfliktniveauet i byggeriet
Intentionerne bag indførelsen af certificeringsordningerne på både statik og brand har som udgangspunkt været gode. Det samme gælder intentionerne om at lægge en stor del af godkendelsesprocessen for slutdokumentation fra kommunernes sagsbehandlere ud til entreprenører, rådgivere og ikke mindst de certificerede rådgivere.
Formålet har været at løse to problemer: Det ene har været at lette arbejdsbyrden hos sagsbehandlerne og det andet at få en mere ensartet behandling af statik og brand på projekterne i kommunerne.
Det nye setup er dog i stedet endt med at skabe nye problemer og endnu flere konflikter i byggeriet. Det er et kendt problem, at der er mangel på certificerede rådgivere inden for både brand og statik. Den nuværende mangel har betydet, at de certificerede rådgivere skal bookes mange måneder, før de skal levere deres ydelse, som i mange tilfælde kan klares på en til fireuger.
Det er også et kendt problem, at de certificerede rådgivere bør fastholde et godt og rimeligt ens niveau. Men virkeligheden har vist os entreprenører, at frygten for at miste sit certifikat og dermed den prestige, der følger med, gør, at mange certificerede rådgivere kvalificerer projekterne med en unødig høj sikkerhedsmargin simpelthen, fordi de ikke vil kunne antastes, hvis deres projekt bliver udtaget til kontrol.
I dag sidder vi som entreprenører og skal have al dokumentation på plads inden for 21 punkter, der skal uploades på BOM. På et almindeligt projekt fra 5.000 kvadratmeter og opefter er det ikke usædvanligt, at det tager cirka en måned at få indsamlet al dokumentation Styringsentreprenørgruppen under DI Byggeri
Det starter allerede i planlægningsfasen, hvor ofte unødigt mange aktive brandsikringstiltag eller konstruktive principper tager overhånd. Det er med til at fordyre byggerierne, øge CO2 forbruget, men også til at komplicere afslutningsprocessen endnu mere (flere systemer = mere tid).
Byggeriet er kendetegnet ved, at man skal være agil og tilpasningsdygtig, da der ofte dukker udfordringer og forhindringer op, og heldigvis kan de fleste løses. Men faktum er, som flere entreprenører har erfaret, at man ryger bag i køen og må vente til næste ledige tid hos de certificerede rådgivere, selv hvis man er blot én uge forsinket. Det giver grobund for en masse dårligdomme og konflikter.
Den certificerede rådgiver kommer under pres for at blive færdig, entreprenøren har en afleveringsdato, der gerne skal overholdes, og bygherren har nogle brugere, der skal flytte ind i byggeriet til en aftalt dato. Dette afstedkommer masser af nye diskussioner om ansvar, risiko, tidsplaner og dagbøder. I en tid, hvor flere taler om, at vi alle ønsker et lavere konfliktniveau i byggeriet, så er dette ikke noget, der fordrer dette.
Særligt slemt og kritisk er det med de certificerede brandrådgivere og 3. parts kontrollanter. Dette skyldes, at deres sluterklæringer ligger helt op ad tidspunktet for, at kommunens sagsbehandler kan give en ibrugtagningstilladelse.
Mange brandrådgivere har set en mulighed for at bryde ud af en rådgivende virksomhed og starte for sig selv. Derfor ser vi også mange flere små rådgivervirksomheder med rådgivning kun inden for brand, hvilket kan give giver udfordringer på fleksibiliteten i vores sektor, da der ikke er naturlige afløsere ved ferie eller andet fravær. Det er efterhånden en sjældenhed, at en byggeplads lukker helt i tre uger i sommerferien. Dette giver nogle unødige problemer for byggeprojekterne, hvilket er et strukturelt problem for branchen.
Vi skal have løst disse forhold nu til gavn for alle sagens parter. Vi vil videre, og vi deltager gerne i videre drøftelser Styringsentreprenørgruppen under DI Byggeri
Som afleveringsprocesserne er skruet sammen i dag, så melder flere kommuner ud, at de ikke længere vil give midlertidige ibrugtagningstilladelser, selvom vejledninger til bygningsreglementet tillader dette.
Tidligere var det sådan simpelt fortalt, at når et byggeri var bygget færdigt, så meldte man dette til kommunen, og så kunne bygningen ibrugtages med en midlertidig ibrugtagning til følge. Den midlertidige ibrugtagning ville så fortælle, hvilken udestående dokumentation, der manglede, og så havde man typisk en frist til at få afleveret alt dette, så en endelig ibrugtagning kunne opnås.
I dag sidder vi som entreprenører og skal have al dokumentation på plads inden for 21 punkter, der skal uploades på BOM. På et almindeligt projekt fra 5.000 kvadratmeter og opefter er det ikke usædvanligt, at det tager cirka en måned at få indsamlet al dokumentation, hvor særligt de tekniske discipliner typisk først kan indsamles efter de sidste tests, akkrediteringer med videre er foretaget. Herefter skal de certificerede rådgivere og eventuelt 3. parter afslutte deres rapportering om, at al dokumentation er fuldkommen og tilstrækkelig, samt at de statiske projekteringsgrundlag og brandstrategier er overholdt.
Til sidst skal kommunens sagsbehandler bruge tid på at kontrollere, at det uploadede materiale på BOM er til stede for at kunne give en endelig ibrugtagningstilladelse. Denne behandlingstid varierer fra kommune til kommune, men samlet set er det ikke usædvanligt, at dette forlænger sagsbehandlingstiden med tre måneder, hvor ibrugtagning ikke kan foretages. Bygningen står tom, bygherren kan ikke opnå en indtægt i denne periode og har naturligt også forlængede finansieringsomkostninger.
Heldigvis arbejder vi i en verden, hvor vi lever med hinanden, af hinanden og vi har en oplevelse af, at alle interessenter kan se, at dette er et problem – og vil gerne prøve at være behjælpelige, men stressniveauet og konfliktniveauet stiger. Det gør det ikke lettere for os alle at tiltrække de mange tusindvis af unge talenter, vi har brug for i byggeriet.
DI, Social- og Boligstyrelsen, rådgiverne (de certificerede) og kommunerne må hjælpe byggeriet med at finde løsninger på disse udfordringer, som vi drøfter og udveksler erfaringer med på vores halvårlige workshops i Styringsentreprenørgruppen under DI Byggeri
Vi skal have løst disse forhold nu til gavn for alle sagens parter. Vi vil videre, og vi deltager gerne i videre drøftelser.