Højhus på syv etager i lille fiskerby tæt på at blive en realitet
![](https://image.nordjyske.dk/users/nordjyske/images/109091169.jpg?t%5Bstrip%5D=true&t%5Bcrop%5D%5Bwidth%5D=1140&t%5Bcrop%5D%5Bheight%5D=855&t%5Bcrop%5D%5Bx%5D=0&t%5Bcrop%5D%5By%5D=0&t%5Bresize%5D%5Bwidth%5D=660&t%5Bresize%5D%5Bheight%5D=495&accessToken=5d832390744068fc4774bea3039021ad09a72ff835b7c77dc468f816e83c899a)
Har man været i Hvide Sande, er det ikke umiddelbart et sted, som man associerer med højhuse.
Men det kan der blive lavet om på i fremtiden.
Det står klart, efter et flertal i teknik- og miljøudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune har godkendt et revideret projektforslag for et syvetagers højhusbygger i delen af den lille fiskerby kaldet Tyskerhavn.
Nu mangler opførslen af byggeriet blot en opadvendt tommelfinger fra økonomiudvalget samt et borgermøde, før byggeprojektet kan påbegynde.
Det skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.
Projektet har ikke fået et endeligt navn, men omtales for nu som 'Den Vertikale Hytteby' i projektforslaget.
![Den Vertikale Hytteby fra en anden vinkel. Fra byrådets side har det været vigtigt, at det store byggeri skulle med genkendelige træk fra kulturmiljøets hytter. Den Vertikale Hytteby fra en anden vinkel. Fra byrådets side har det været vigtigt, at det store byggeri skulle med genkendelige træk fra kulturmiljøets hytter.](https://image.nordjyske.dk/users/nordjyske/images/109092366.jpg?t[strip]=true&t[quality]=75&t[crop][width]=1807&t[crop][height]=1084&t[crop][x]=113&t[crop][y]=0&t[resize][width]=1000&t[resize][height]=600&accessToken=24970128f91526f93d99b65de03df9aee19bc810f04ec56f5552a251f32c603d)
Præsenteret i 2021
Bag projektet står Lars Timmer, der er selvstændig tømrermester med firmaet Klittens Tømrer.
Han ønsker at have forretningslokaler samt en bådhal i stueetagen, mens de øvrige etager skal indrettes med 11 lejligheder på mellem 90-200 kvm.
Den tekniske rådgiver på projektet er Arkitektfirmaet Bo Christensen, mens Geopartner har stået for lokalplanlægningen.
Projektet blev første gang præsenteret i tilbage i 2021, men dengang fik Den Vertikale Hytteby dog kun et betinget ja af teknik- og miljøudvalget. Det betingede ja indebar, at forslaget blev yderligere bearbejdet, da det skulle tilpasse sig lokalmiljøet i højere grad.
- Flertallet i udvalget syntes, at det passer bedre med en høj bygning. Det ser spændende ud, siger udvalgsformand Ole Nyholm Knudsen (V) til Ringkøbing-Skjern Dagblad.
Som sagt så gjort, for det er netop forslaget, som her man her et halvt år senere har fået grønt lys for.