Disse dele af Aarhus Universitet fredes
Af Lars Dalsgaard Adolfsen
Det har længe ligget i luften, at dele af Aarhus Universitets kanoniserede campus skulle fredes. Der har dog hersket usikkerhed om, præcis hvilke bygninger og arealer der ville blive omfattet af fredningen.
Nu er en ny afgørelsen fra Slots- og Kulturstyrelsen faldet. Hermed står det klart, at fredningen bliver mindre, end der oprindeligt blev lagt op til.
- Med fredningen beskyttes den centrale del af Universitetsparken, som er det formmæssige udgangspunkt for de senere udvidelser af Universitetsparken og Vennelystparken. Samtidig fredes ni bygningskomplekser, således at originalt bygningsinventar i disse bygninger kan bevares, og der indvendigt kan udvikles med respekt for fredningsværdierne, udtaler Mette Elisabeth Carstad, Enhedschef for Slots- og Kulturstyrelsen, i en pressemeddelelse.
Det blev landskabsarkitekt C. Th. Sørensen, der kom til at udforme parken i samarbejde med C.F. Møller, Poul Stegman og Kay Fisker.
Fredning og genbehandling
Først blev fredningen det omtalt ”den hidtil største samlede fredning af bygninger og landskabsarkitektur i Danmark”. Så trak Slots- og Kulturstyrelsen fredning af Universitetsparken i Aarhus tilbage for at genbehandle sagen.
Nu rammer fredningen i omfang ni bygningsværker samt den centrale del af Universitetsparken, hvilket er en mindre del af C.F. Møllers gule murstensbygninger, der omkranser Universitetsbygningen i Aarhus end tidligere foreslået.
Fredningens omfang
Den centrale del af Universitetsparken fredes som selvstændigt landskabsarkitektonisk værk sammen med følgende bygningskomplekser (helt eller delvist) på Aarhus Universitet:
- Den første institutbygning
- Naturhistorisk Museum
- Kollegium 4
- Hovedbygningen
- Kollegium 7 med eforbolig
- Tandlægeskolen
- Bogtårnet
- Stakladen
- Institut for Matematik
Parkområdet er ejet af Bygningsstyrelsen og Naturhistorisk Museum og de fredede bygninger ejes af henholdsvis Bygningsstyrelsen, Forskningsfondens Ejendomsselskab A/S, Naturhistorisk Museum og Det Kongelige Bibliotek. Vejmatriklen er ejet af Aarhus Kommune.
Den oprindelige indstilling til fredning blev fremsat af Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur.
Slots- og Kulturstyrelsen trak i april 2023 en mere omfattende fredning tilbage, da der ikke var tilstrækkelighed sikkerhed om hjemmelsgrundlaget henset til fredningens omfang.
Kilde: Slots- og Kulturstyrelsen
Aarhus Universitet og dets parker betegnes som et hovedværk i dansk arkitektur med den unikke integration af bygninger og landskab. Derfor har Slots- og Kulturstyrelsen, efter indstilling fra Det Særlige Bygningssyn, besluttet sig at frede dele af komplekset.
- De første bygninger på Aarhus Universitet blev startskuddet til en særlig dansk, regional funktionalisme, der kombinerede den internationale knappe funkisstil med en national tradition for udsøgt håndværk og gode materialer. Samtidig spiller arkitektur og materialer på fornem vis sammen med det bølgende, nænsomt bearbejdede landskab, siger Mette Elisabeth Carstad.
Aarhus Universitet blev i 2006 udpeget til den danske kulturkanon som ”et markant og robust vidnesbyrd om, hvor smukt og humant en større struktur i en bymæssig sammenhæng kan udvikles i mere end 70 år”. Universitetsområdet blev dengang udvalgt bl.a. på grund af den unikke integration af bygninger og landskab, hvor de gule tegl væver bygningerne sammen med de åbne landskaber med karakterfulde egetræsgrupper.
