23948sdkhjf

Aarsleff afleverer milliardprojekt efter prishop og forsinkelser

Beslutningen om at skabe et nyt hjem for dinosaurer, hvalskeletter og sten blev truffet for 20 år siden. Nu har entreprenørkæmpen Aarsleff afleveret det 1,2 milliarder kroner dyre Det nye Statens Naturhistoriske Museum

Efter fem års arbejde har landets største entreprenørkoncern, Aarsleff, denne uge afleveret Det nye Statens Naturhistoriske Museum til lykønskninger og håndtryk.

Dermed afrunder hovedentreprenøren fem års arbejde i og under Botanisk Have centralt København.

- Ud rykker nu vores dygtige håndværkere som siden 2019 nænsomt har renoveret, udbygget og omdannet de historiske bygninger i hjertet af København til et nyt ambitiøst museum i international topklasse med laboratorier og undervisningsfaciliteter, skriver entreprenørkæmpen således på LinkedIn om processen.

Prisen for projektet, der består af Zoologisk Museum, Geologisk Museum og Botanisk Museum, lyder på 1,2 mia. kr., efter at den i 2019 blev opjusteret fra 1 mia. kr.

Statens Naturhistoriske Museum

  • Statens Naturhistoriske Museum, der består af Zoologisk Museum, Geologisk Museum og Botanisk Museum, skal samles i en række nye og eksisterende bygninger i Botanisk Have i København.
  • Det nye Statens Naturhistoriske Museum bliver på cirka 30.000 kvm, hvoraf omkring 15.000 kvm vil være placeret i eksisterende bygninger. Nye udstillingsrum placeres under jorden.
  • Vejdirektoratet er bygherre, og Per Aarsleff A/S er entreprenør. Det nye museum bliver bygget til Københavns Universitet, der vil leje museet af staten.
  • Statens Naturhistoriske Museum finansieres af Københavns Universitet og donationer fra VILLUM FONDEN, Novo Nordisk Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond samt Det Obelske Familiefond. Staten bidrager også til finansieringen af det nye museum.
  • Den samlede budgetramme for projektet er cirka 1,2 mia. kr.

Kilde: Vejdirektoratet

I alt mere end 14 mio. naturhistoriske genstande indsamlet over hele verden gennem knap 400 år skal installeres i de 30.000 kvm udstillingsrum og magasiner, hvor både lys, temperatur og luftfugtighed sikrer, at der bliver rigtig passet godt på historien.

Det tæller alt fra hvalskeletter og til dinosaurer, sommerfugle, sten og mineraler.

Nye planer

Desuden har Vejdirektoratet, som er bygherren bag museumsbyggeriet, modtaget hundredvis af større og mindre ekstrakrav fra hovedentreprenøren Aarsleff. I januar 2023 var der ikke færre end 840, og Vejdirektoratet ville dengang ikke oplyse, hvor meget de samlet løber op.

Ligesom budgettet er tidsplanen også justeret.

For nu 20 år siden blev beslutningen om at samle de tre naturhistoriske museer truffet. Det nye museum skulle oprindelig have været klar til publikum for 10 år siden, men byggeriet er flere gange blevet udskudt på grund af usikkerhed om finansieringen.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125