23948sdkhjf

Debat: Gælder Olav de Lindes værdisæt ikke i Herlev?

Olav de Lindes Herlev-plan, værdier og kommunikation giver ikke mening, skriver dagens debattører

Den gamle og historisk vigtige Thors radiatorfabrik på Hørkær nr. 1-3 i Herlev skal rives næsten totalt ned, så kun omkring 1.300 m2 står tilbage. Næsten 12.000 m2 skal fjernes, og i stedet skal der bygges ca. 36.000 m2 boliger. Ejendomsselskabet Olav de Linde står bag. 

Derfor stiller vi nu spørgsmålet – gælder Olav de Lindes mission og værdisæt kun 10 pct. i Herlev?

Tag gerne et kig på lokalplansforslag 135 fra Herlev Kommune. Mange forbinder nok Ejendomsselskabet Olav de Linde med spændende projekter, hvor historien og klimaet er taget med i projektudviklingen fra starten. Vi fra Cecilies har fx været lejere i Thors gamle radiatorfabrik i 15 år indtil nu. 

For et år siden opdagede vi dog, at en ny lokalplan var startet op bagom uden ejerne fra Olav de Linde eller kommunen havde orienteret os. Stik imod visionsplan for det gamle erhvervsområde skal den gamle Thors Radiatorfabrik i Herlev nu rives ned, så der kan blive plads til flere boliger. Et eksempel på ”velfærdsarkitektur” vil være væk. Høringsfristen til lokalplansforslaget er sat til den 16. maj.

Velfungerende bygning 

Bygningen er ellers meget velfungerende og godt renoveret. Indenfor lægger omkring 125.000 gæster om året vejen forbi os i Cecilies, hvor vi sørger for, at folk kan mødes om at spille, spise og danse. Sammen med de andre erhvervslejere i Thors stemningsfyldte gamle radiatorfabrik, sikrer vi liv og tilsammen mere end 300 arbejdspladser. Det giver mening. 

Til gengæld giver Olav de Lindes Herlev-plan, værdier og kommunikation ikke mening for os. Derfor samles foreninger, virksomheder og borgere i Herlev nu for alvor i kampen for den historiske bygning, Og mange har derfor også kastet et blik på den markedsføring, som Olav de Linde bruger. Her et par eksempler.

Dermed står mange af vores ejendomme i dag som vidnesbyrd om fortidens fabrikker og industribyggerier, der for længst er et overstået kapitel i byens fortælling. Når vi bygger nyt, er det altid med respekt for områdets og arkitekturens historie og med blik for at skabe levende miljøer. På den måde giver vi tilbage til byen og dens bygninger. Det er det, vi mener, når vi siger, at vi skaber liv, fornyer og bevarer.” (olavdelinde.dk)

Er Herlev bare en ubetydelig undtagelse? Eller er der tale om social-washing? Er det kulturarvs-washing?

Ved at holde fokus på vores bygningers langtidsholdbarhed, arbejder vi derfor på, at de skal være kontinuerligt sunde. Og på den måde undgår vi risikoen for, at der er bygninger, der ikke står til at bevare eller genanvende fra, fordi de er helt eller delvist udtjente eller nedslidte” (Bæredygtighedsrapport 2022, olavdelinde.dk)

Håber på debat

Thors gamle fabrik er sund, men truslen er Olav de Lindes egne planer om 36.000 m2 betonbyggeri uden synlige klimaambitioner ud over genbrug af mursten fra Thors gamle fabrik. Giver det mening at rive historiske mursten ned, så vi kan bruge dem uden på beton i nybyg? Er det greenwashing?

Vi er særligt opmærksomme på det ansvar, vi som udlejere har, for at både private og erhvervsmæssige lejere har sikre, ordentlige og udviklende fysiske rammer samt gennemsigtige og rimelige vilkår og nem adgang til dialog” (Bæredygtighedsrapport 2022, olavdelinde.dk)

Diplomatisk sagt er de fine ord ikke noget, som vi kan genkende i virkeligheden, men vi rækker nu selv ud igen. Vi holder nemlig borgermøde mandag den 13. maj efter opfordring fra borgere, foreninger og virksomheder. Både Jakob og Olav de Linde skal være velkomne med et indlæg, der sætter ord på det vigtigste spørgsmål – hvad er meningen egentlig?

Men vi håber på en bredere debat i DK med bevaring og klima i centrum. 

Er det fx ok, at Olav de Linde river 90 pct. af den historiske fabriksbygning ned i Herlev? Er det ok, at Olav de Linde markedsfører sig som de gør? Er det ok, at vi råber op, selvom vi også er lejere? Hvad kan vi sammen gøre for Thors Radiatorfabrik i Herlev, men også andre bygninger fra vores fælles historie?

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109