Renoveringen af Horsens Rådhus skaber nyt byrum
M+ Ejendomme tæller efterhånden op mod 500.000 kvm meter under tag. Heraf ligger mange ejendomme i Horsens, hvor stifteren, Michael Mortensen, selv er opvokset.
Selvom Michael desværre ikke er her til at drive M+Ejendomme længere, banker
virksomhedens hjerte og Michaels ånd stadig for byudvikling i Horsens.
Rådhuset skal bidrage til byrummet
M+ Ejendomme har efterhånden en del erfaring med at renovere og restaurere gamle, specielle bygninger. Da muligheden for at renovere det gamle Rådhus i Horsens bød sig, sprang de til sammen med AP Penison som medinvestor, og med Rønslev og AART Architects som rådgivere.
Projektet er et af resultaterne af det, der i Horsens går under navnet Rådhusrokaden. Projektet blev oprindeligt igangsat med det formål at flytte VIAs Campus til midtbyen, og Horsens Kommunes administration, til det oprindelige Campus. Der er foretaget
mange analyser for at finde den optimale udnyttelse af det hidtidige rådhus, de rigtige lejere og samtidig få sammensat et byrum til glæde for Horsens beboere.
Sammen med AP Pension har M+ købt grunden omkring Rådhuset, for at udnytte muligheden og udvikle hele byrummet omkring Rådhuset, hvor Horsens Kommune
også har ambitioner om at tilbageføre et hidtidigt tildækket å-forløb.
”Som udvikler synes jeg, vi skal huske på, hvordan byrummet omkring bygningen fungerer.
En bygnings værdi starter ikke ved bygningens ydervægge, den er en del af hele byrummet.
"Som udvikler synes jeg, vi skal huske på, hvordan byrummet omkring bygningen fungerer. En bygnings værdi starter ikke ved bygningens ydervægge, den er en del af hele byrummet. Derfor giver det mening at tænke hele området ind i processen, hvis man vil skabe værdi for lokalområdet,”
Lars Rahbek, projektudviklingschef hos M+ Ejendomme
Derfor giver det mening at tænke hele området ind i processen, hvis man vil skabe værdi for lokalområdet,” siger Lars Rahbek, projektudviklingschef hos M+
Ejendomme. Lokalområdet viser også stor interesse for projektet omkring
det tidligere Rådhus, og derfor har det været vigtigt for M+Ejendomme
at holde horsensianerne informeret om projektet.
”Der har været stor opmærksomhed fra de lokale omkring det her projekt. Det er en særdeles
spændende bygning, som mange beboere har et forhold til. Det er vigtigt for os, at få kvadratmeterne udnyttet på den bedst mulige måde og holde de lokale informerede
om, hvilke planer vi har med bygningen,” siger Lars Rahbek.
Når renoveringen af Rådhuset er slut, vil bygningen rumme bl.a. Horsens Bibliotek, Borgerservice, Sund By og Center for Kommunikation og Teknologi.
En stor privat lejer offentliggøres desuden inden for kort tid.
Der bliver ligeledes etableret en række aktivitetslokaler, som borgere,
foreninger og frivillige kan anvende.
Muligheder fremfor begrænsninger
Der skal tages mange hensyn i renoveringen af Rådhuset bl.a. fordi rådhuset er udsmykket af Aase og Poul Gernes. Renoveringen skal derfor foregå med respekt
for de eksisterende udsmykninger. Samtidig har M+ Ejendomme en ambition om, at Rådhuset bliver et af de første ombygningsprojekter i Danmark, som er bæredygtighedscertificeret efter både DGNB og EU Taksonomiens godkendte miljømål. Det betyder bl.a., at der bliver arbejdet med genanvendelse af materialer.
”Det er en sjov opgave og en spændende præmis at skulle se mulighederne i
de begrænsninger, som de bevaringsværdige elementer i bygningen giver,”
forklarer Lars Rahbek.
Projekteringen er i sin afsluttende fase, og den første del af renoveringen forventes påbegyndt efter sommerferien 2024.
FAKTA |
M+ Ejendomme blev startet i 1985 af Michael Mortensen. Siden har de stået i spidsen for flere end 8.500 boligbyggerier og over 500.000 m2 erhvervsbyggeri. M+ Ejendomme engagerer sig i udbud på både private og offentlige byggerier. Virksomheden har hovedsæde i Horsens. Læs mere på www.mplus.dk |