Ansatte i byggebranchen får mere i lønposen
Lønudgifterne for landets virksomheder i bygge- og anlægsbranchen stiger mere end i de øvrige sektorer. Det skriver Dansk Arbejdsgiverforening (DA) i en pressemeddelelse.
For andet kvartal i træk stiger lønomkostningerne på DA-området med 4,9 procent, og 2023 slutter dermed med en uændret lønudvikling. Der er alligevel bevægelse i både ned- og opadgående retninger blandt de enkelte grupper.
Især inden for bygge og anlæg er stigningstakten tiltaget, og den årlige stigning i lønomkostningerne var på 5,6 procent i 4. kvartal 2023, hvilket er 0,2 procentpoint højere end i 3. kvartal 2023.
For arbejdere i bygge- og anlægssektoren er stigningstakten 6,2 procent og tiltager dermed med 0,5 procentpoint i forhold til 3. kvartal 2023. For funktionærer aftager lønudviklingen med 0,4 procentpoint og er på 4,1 procent i 4. kvartal 2023.
For fremstilling er den årlige lønstigningstakt med 5,0 procent uændret i forhold til forrige kvartal. For service er stigningstakten på 4,6 procent i 4. kvartal 2023, hvilket er 0,1 procentpoint lavere end i 3. kvartal 2023.
For arbejdere inden for DA-området tiltager lønudviklingen med 0,2 procentpoint i forhold til forrige kvartal, og stigningstakten er dermed på 5,6 procent i 4. kvartal 2023. For funktionærer var lønstigningstakten 4,1 procent i 4. kvartal 2023 og dermed 0,2 procentpoint lavere end i 3. kvartal 2023.
Den årlige ændring i de øvrige medarbejderomkostninger er -0,03 procent i forhold til samme kvartal sidste år. Det betyder, at de samlede medarbejderomkostninger stiger med 4,8 procent, hvilket er en smule mindre end lønomkostningerne alene.
Faglærte haler ind på akademikere
DA's konjunkturstatistik kommer samtidig med en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der viser, at den økonomiske gevinst ved at tage en lang videregående uddannelse relativt til kortere uddannelser er faldet. Faktisk har flere typer faglærte en højere indkomst end nogle grupper af akademikere, skriver AE i en pressemeddelelse.
I 1989 tjente en gennemsnitligt 40-årig akademiker 86 pct. mere end en jævnaldrende faglært. I 2022 tjente akademikeren 56 pct. mere end den faglærte.
Derudover har nogle grupper af faglærte overhalet visse grupper af akademikere målt på indkomst.
- Der bliver færre og færre faglærte på det danske arbejdsmarked, og vi står faktisk og mangler personer med en erhvervsuddannelse. Derfor er prisen for deres arbejdskraft steget markant. Det gælder især håndværkernes indkomster, siger Emilie Damm Klarskov, analysechef i AE.
Den gennemsnitlige erhvervsindkomst for en faglært er steget med 21,9 pct. siden 1987, mens erhvervsindkomsten i gennemsnit er steget med 4,7 pct. blandt akademikere. Begge dele, når der er korrigeret for prisstigninger.
- Vi har i mange år uddannet flere og flere akademikere, så vi nu er nået helt op på, at hver femte 40-årige har en lang videregående uddannelse. Det har sat sig i akademikeres indkomstudvikling, der over tre årtier er gået langsommere end de andre uddannelsesgruppers. Og faktisk fortsætter den udvikling nok i de kommende år, hvor andelen af akademikere forventes at stige yderligere, siger Emilie Damm Klarskov.
AE-analysens hovedkonklusioner
Indkomstforskellen mellem 40-årige akademikere relativt til 40-årige faglærte er faldet fra 86 pct. i slutningen af 80’erne til 56 pct. i dag. Personer med mellemlange og især korte videregående uddannelser har også haft en mere gunstig udvikling i indkomsten end akademikere.
I samme periode er andelen af 40-årige, der er akademikere, steget kraftigt fra godt 5 pct. i 1987 til over 20 pct. i 2022, og andelen forventes at stige til 27 pct. i 2035. I samme periode faldt andelen af 40-årige, der er faglærte, også markant.
Der er stor spredning i indkomsten for alle uddannelseshovedgrupper, men særligt blandt akademikere. Hver sjette 40-årige faglærte tjener mere end den typiske 40-årige akademiker.
Der er store indkomstforskelle inden for de store uddannelsesgrupper. For eksempel tjener ingeniører og elektrikere markant mere end henholdsvis humanister og social- og sundhedsmedarbejdere.
Den voksende andel af akademikere på arbejdsmarkedet vil sammen med stigende mangel på faglærte sandsynligvis bidrage til, at indkomstforskellene mellem dem mindskes yderligere de kommende år.
Kilde: AE
Elektrikere tjener mere end humanister
Flere typer faglærte inden for de tekniske og byggetekniske områder har som 40-årige en højere gennemsnitlig indkomst end akademikere inden for områderne humaniora, kunstneriske fag og pædagogik, der i gennemsnit tjener mellem 346.000 og 462.000 kr.
Til sammenligning har en 40-årig elektriker i gennemsnit en erhvervsindkomst på 524.000 kr.
- Både blandt unge og deres forældre hersker der nogle myter om det at være faglært. Mange tror sikkert, at man ikke tjener så godt som faglært, men for eksempel elektrikere, VVS’ere og mekanikere tjenere allerede i dag mere end nogle grupper af akademikere. Og man kan godt forvente, at det billede bliver forstærket i de kommende år, hvor manglen på faglært arbejdskraft vil vokse markant, siger Emilie Damm Klarskov.
