Nedrivningen af 16 etagers højhuse er slut: - Det var en fed følelse

Omkring 10.000 betonelementer og andet byggeaffald er blevet hejst ned og kørt bort i en af Danmarkshistoriens største nedrivninger af fem ikoniske højhuse i Brøndby Strand

To år og tre måneder – det er den tid, det tager at rive fem 16 etagers betonhøjhuse ned.

Siden det første betonelement fra højhus et blev hejst ned i august 2021 og til november 2023, har den karakteristiske skyline i Brøndby Strand ændret sig, mens etage for etage af de fem højhuse er forsvundet.

- Efter min vurdering er nedrivningen gået bedre, end vi havde turde håbe på. Det er jo et kæmpe projekt, der har stået på i flere år, siger Kai Dinesen fra den almene boligforening PAB, der er talsmand på vegne af beboerne, i en pressemeddelelse.

Nedrivningen i Brøndby Strand

Den samlede tilbudssum for nedrivningen var 118,5 mio. kr.

Den fysiske nedrivning startede i august 2021 og sluttede i september 2023. Herefter reetablering af byggepladsen.

Bygherre: De tre boligorganisationer BAB, PAB, Tranemosegård

Entreprenør: Kingo Karlsen

Rådgivere: Bygherrerådgiver: sbs rådgivning A/S og teknisk rådgiver: WSP Danmark A/S

Nedrivningen er en del af HP4 – Helhedsplan 4, der inkluderer renovering af de resterende syv højhuse og renovering af alle lavhusene i hele Brøndby Strand Parkerne

Hvert hus var på 16. etager med 60-64 lejligheder

Brøndby Strand området blev tegnet af arkitekterne Svend Høgsbro og Thorvald Dreyer og opført i årene 1968 til 1974

Kilde: FA09

- Når man tænker på, at det omkring 10.000 betonelementer og andet byggeaffald, der er blevet hejst ned og kørt bort, og at vi har været nødt til at lave længerevarende trafikændringer, flyttet vaskerier med mere, så er jeg lettet over, at det er gået så relativt ”smertefrit”, fortsætter han.

Det er de tre boligorganisationer BAB, PAB og Tranemosegård, der har revet de fem højhuse ned, og også i direktørkredsen er der glæde over, at nedrivningen er gået så godt.
- Det var meget svær beslutning at tage, men vi havde ikke noget valg på grund af PCB-koncentrationen i husene, påpeger Ulrik Brock Hoffmeyer, direktør i Bo-Vest, der administrerer Tranemosegård, og fortsætter:

- Derfor glæder det mig meget, at det hele er forløbet så fint, så beboerne i området ikke også har skulle besværes af at være naboer til en mislykket byggeproces.

Kæmpede lidt med højhus 1

I 2020 skrev boligorganisationerne kontrakt med nedrivningsfirmaet Kingo Karlsen. Herefter begyndte detailplanlægningen af nedrivningen.

Efter tre år er det hele vel overstået, og projektlederen ser tilbage med en stor tilfredshed:

- Vi vidste godt, at det ville blive en krævende, men også lærerig opgave, og sandheden er, at vi kæmpede lidt med højhus 1, men allerede fra højhus 2 begyndte takten at holde. Faktisk var takten så effektiv, at vi blev hurtigere færdige, fortæller Nico Jørgensen, divisionschef i Kingo Karlsen.

- I vores oprindelige udbudstidsplan skulle højhusene være nede, så trafikken kunne åbnes senest den 6. december 2023, og vi åbnede trafikken allerede den 18. oktober 2023, så det var små ni uger før den oprindelige plan. Det var en fed følelse, tilføjer divisionschefen.

Uvis fremtid

Betonelementerne er blevet skåret fri og hejst ned et efter et. Herefter er de blevet kørt ud til et håndteringsanlæg, hvor de forskellige materialer er blevet skilt fra hinanden.

Forhistorien om højhusene i Brøndby Strand

I 2010 fandt man ud af, at der var forhøjet PCB-niveau i højhusene i Brøndby Strand. Derfor begyndte en stor genhusningsproces af beboerne.

Samtidig gik boligorganisationerne i gang med at undersøge, hvilke forskellige muligheder der var for at renovere højhusene. Håbet og formodningen var, at det ville være muligt at udskifte materiale og forsegle således, at indholdet og påvirkningen af PCB blev nedbragt i en sådan grad, at beboerne kunne flytte ind igen.

Efter at have undersøgt en række forskellige PCB-håndterings og forseglings muligheder måtte man dog erkende, at det trods alles ønske ikke var muligt at finde en løsning, der var teknisk holdbar og økonomisk forsvarlig. Der var ingen vej udenom: De fem højhuse måtte rives ned.

Beboerne i de tre berørte afdelinger stemte i 2017 ja til nedrivning af højhusene, og i 2018 godkendte Brøndby Kommune lokalplanen og gav dermed en indledende godkendelse til nedrivningen.

De cirka 30.000 ton PCB-inficeret beton er blevet sejlet til Holland, hvor den er blevet termisk behandlet, så PCB’en er blevet ”bagt” ud. Herefter er betonen renset og kan knuses og er blevet genanvendt i bygge- og anlægsprojekter i Holland. Den rene beton fra højhusene behandles og genanvendes i Danmark.

Det er endnu ikke afklaret, hvad der skal ske med de tomme grunde, når højhusene er revet ned.

Boligselskaberne, der ejer grundene, er i dialog med Brøndby Kommune om mulighederne for, hvad der kan eller skal bygges eller anlægges på de tomme pladser. Dialogen er en del af samarbejdet omkring kommunens byudviklingsplan Fremtidens Brøndby Strand.