23948sdkhjf

Milliardærer vil sælge affaldskæmpe

Ejerne undersøger mulighederne for at afhænde miljøvirksomheden, der i 2022/23 havde en omsætning på knap en milliard kroner

Affaldskæmpen RGS Nordic kan snart komme i nye hænder.

Det skriver Børsen.

Ifølge avisens oplysninger har ejerne siden 2015, milliardæren Peter Korsholm og forretningsmanden Kent Arentoft, været i kontakt med investeringsbanken Carnegie for at få hjælp til at finde en køber.

Ingen af de to ønsker at kommentere en mulig handel over for Børsen.

Salgsprocessen forventes at kunne indledes til foråret.

RGS Nordic er specialiseret i behandling af forurenet jord, industrielt spildevand og genanvendelse af bygge- og anlægsaffald, og selskabet driver 16 modtage- og behandlingsanlæg i Danmark.

Ifølge RGS Nordic selv behandler virksomheden en tredjedel af alt affald fra bygge- og anlægsprojekter i Danmark.

Samlet set beskæftiger selskabet mere end 200 medarbejdere.

I regnskabsåret 2022/23 omsatte RGS Nordic for 980 mio. kr. og opnåede et resultat på 272 mio. kr. Det store overskud skyldes imidlertid primært frasalget af det svenske datterselskab RGS Nordic AB, som indbragte 226 mio. kr. Året før var omsætningen 857 mio. kr., mens underskuddet lød på 25 mio. kr.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.152