23948sdkhjf

Gråkjær skal udvide uddannelsesinstitution i Slagelse

Parterne har i fællesskab udviklet på projektet siden februar

Entreprenørfirmaet Gråkjær har det meste af året været involveret i HF & VUC Klars planer om at bygge om og til i Slagelse. Nu har Holstebro-firmaet så indgået en aftale om i totalentreprise at opføre en tilbygning på 1.550 kvm til uddannelsesinstitutionen.

Dermed kommer der form på HF & VUC Klars ønske at udvide de eksisterende bygninger i Slagelse med et samlingssted, hvor studerende, medarbejdere og lokalbefolkningen kan mødes til både faglige og sociale arrangementer. 

Med udvidelsen kommer der en ny multisal med kantine samt fire store undervisningslokaler og gruppe nicher, der forbedrer studiemiljøet.

Projektet er forløbet i to faser.

- Det har været ideelt for projektet

Gråkjær har som skrevet været involveret i projektet siden februar 2023, hvor entreprenørfirmaet vandt den første licitation, som gik ud på at projektudvikle sagen i samarbejde med bygherre og udvalgte brugergrupper.

Efter udviklingsfasen er der nu indgået en totalentrepriseaftale på byggeprojektet.

- Det har været ideelt for projektet, at vi har været med fra starten sammen med alle involverede og på den måde har kunnet udvikle og indarbejde de ønskede forslag på tværs af grupperne, udtaler Torben Kloster, tilbudschef hos Gråkjær, i en pressemeddelelse.

Gråkjær er totalentreprenør og opfører byggeprojektet i samarbejde med GPP Arkitekter og Drias Rådgivende Ingeniører.

Projektet påbegyndes november 2023 og forventes at stå færdig ultimo 2024.

Samarbejde med teater

Slagelse Teater er placeret i samme bygning som det nuværende HF & VUC Klar Slagelse, hvorfor den nye multisal åbner muligheden for et tættere samarbejde mellem de to institutioner. 

Projektet opføres med hvide facader, der bygger videre på den eksisterende skolebygning. Store vinduespartier og ovenlys skaber et naturligt og godt lysindfald i både undervisningslokaler samt multisalen.

Imellem den eksisterende skolebygning og tilbygningen etableres en passage, der leder studerende, personale og gæster mod hovedindgangen. Der etableres en forplads foran multisalen.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125