Imod eget ønske: Aarhus Universitet fredes
Det er blevet betegnet ”den hidtil største samlede fredning af bygninger og landskabsarkitektur i Danmark”. Nu er det også en realitet. Slots- og Kulturstyrelsen freder Universitetsparken, Vennelystparken og ni bygningskomplekser på Aarhus Universitets campus.
Med fredningen beskyttes bygninger og områder, som i 2006 blev udpeget til den danske kulturkanon, for fremtidige generationer. Sådan lyder ordene i en pressemeddelelse fra styrelsen, som følger en indstilling fra Det Særlige Bygningssyn.
Fredning af Aarhus Universitet
Universitetsparken og Vennelystparken fredes som et selvstændigt landskabsarkitektonisk værk sammen med følgende ni bygningskomplekser, der fredes helt eller delvist:
- Den Første Institutbygning
- Naturhistorisk Museum
- Kollegium 4
- Hovedbygningen
- Kollegium 7 med eforbolig
- Tandlægeskolen
- Bogtårnet
- Stakladen
- Institut for Matematik
Kilde: Slots- og Kulturstyrelsen
Området blev indstillet til fredning sidste efterår med henvisning til, at Aarhus Universitet er "et arkitektonisk og landskabsarkitektonisk hovedværk og et enestående eksempel på et såkaldt park-universitet i Danmark".
Universitetet er særligt inspireret af de store amerikanske campus-universiteter, hvor det sociale og faglige flyder sammen, lyder det om det gule teglkomplekset.
Hindrer ikke udvikling
Efter indstillingen protesterede Aarhus Universitet selv mod en fredning.
Fra repræsentanter fra universitetet lød argumenterne blandt andet, at man skal have mulighed for at udvikle og tilpasse rammerne til skiftende krav til studie- og læringsmiljøer og forskningsfaciliteter.
Nu lyder det fra Slots- og Kulturstyrelsen, at "en fredning er ikke en musealisering af det fredede, og man kan ændre og udvikle, så længe det sker med udgangspunkt i anlæggets særlige kvaliteter."
Som eksempler på fredede ejendomme i brug og under udvikling peges på Den Hvide Kødby i København, Københavns Hovedbanegård og Bispebjerg Hospital.
- Aarhus Universitet skal selvfølgelig kunne udvikle sig som et moderne forsknings- og studiemiljø, selvom der er tale om et helt særligt, arkitektonisk og kulturhistorisk værk, siger Merete Lind Mikkelsen, enhedschef, Slots- og Kulturstyrelsen.
- Fredningen af universitetsområdet rummer også brugen af parkerne, som for eksempel de studerendes legendariske kapsejlads i universitetssøen, der selvfølgelig kan fortsætte som hidtil.
Universitetet er oprindeligt indstillet til fredning af Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur. Foreningens indstilling var mere omfattende med både parkerne og samtlige bygninger heri.
Hvad er en fredning?
Der er godt 7000 fredede bygninger fordelt over Danmark. Der er tale om bygninger med så væsentlige arkitektoniske og/eller kulturhistoriske værdier, at de har national betydning. En fredning betyder, at man som ejer skal have tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen til at foretage bygningsændringer inde såvel som ude for at sikre, at bygningerne opretholder både den fortælling, der ligger til baggrund for fredningen og de væsentlige træk i deres udtryk.
Siden 2010 har man kunnet frede såkaldt selvstændige landskabsarkitektoniske værker på linje med bygninger. Dette er blandt andet sket for Frederiksberg Allé, De Geometriske Haver i Herning og Tivolis Parterrehave.
Kilde: Slots- og Kulturstyrelsen
