23948sdkhjf

Golfklub i nationalpark får nye lokaler efter brand

Klubhuset ved skovkanten skal stå som "en selvfølgelig del af landskabet"

Der var ikke meget tilbage efter, at en brand i september 2020 hærgede Nordvestjysk Golfklub ved Nystrup i Nationalpark Thy. Siden branden har klubben anvendt en midlertidig løsning til at huse medlemmerne.

Men nu sker der noget blandt klitlandskaber, skovfyr og lærk i Thy.

Golfklubben får et nyt klubhus på 600 kvm, der falder ind med den omgivende plantage. P+P Arkitekter er totalrådgiver, og det videre arbejde udføres med Brix & Kamp som ingeniørrådgiver, oplyser arkitektfirmaet.

Projektet tager ifølge arkitekterne fra P+P udgangspunkt i ”at skabe store, visuelle og rummelige oplevelser med enkle greb, der tilsammen skaber en unik bygning”.

Visionen er, at klubhuset, der placerer sig på kanten af skoven, skal stå som en selvfølgelig del af landskabet. En lodret træbeklædning får med arkitekternes ord bygningen til at tale sammen med den omkringliggende natur. 

Klubhusets græstag skråner diagonalt på den kvadratiske bygning og bryder med den stramme grundform. Facaden sænkes mod ankomsten fra øst og hæves mod vest, så tagfladen markerer bygningen i landskabet.

Nordvestjysk Golfklub blev etableret i 1971, og var i 2022 nummer 10 i en kåring over de 50 bedste baner i Danmark.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142