Debat: Nyt energimærke skal drive den grønne omstilling af bygninger
EU har sat et ambitiøst mål om CO2-neutral bygningsmasse i 2050, men renoveringstempoet på tværs af Europa er for lavt – kun omkring 1 pct. af bygningerne renoveres årligt. Et mere dynamisk og brugervenligt energimærke kan være en central driver for at øge dette tempo.
Vores nye rapport viser netop, at det nuværende energimærke har et uforløst potentiale.
I vores undersøgelse har vi spurgt professionelle bygningsejere og -administratorer, som fortæller, at dagens energimærke ikke fuldt ud imødekommer deres behov.
Det er statisk og vanskeligt at anvende aktivt i arbejdet med bygningens energioptimering, lyder kritikken. Dette udgør en reel barriere for at accelerere den grønne omstilling.
EU vedtog sidste år det ny bygningsdirektiv. Det indeholder både ambitiøse målsætninger for energieffektivisering af bygningsmassen, og det stiller samtidig krav om, at bygninger skal være en integreret del af fremtidens grønne energisystem.
Nu skal politikere i Folketinget tage stilling til, hvordan vi i Danmark skal indfri direktivets ambitioner. Her vil et nyt energimærke være en gave. For et nyt energimærke kan blive den driver, der skal til, for at vi når i mål med de grønne ambitioner.
Vi opfordrer derfor til, at politikerne følger rapportens tre hovedanbefalinger:
Opdel energimærket
For det første bør energimærket segmenteres. Enfamiliehuse og store bygninger har forskellige behov. Et målrettet energimærke for professionelle bygningsejere vil kunne fungere som et aktivt værktøj i den daglige drift og vedligehold, hvilket vil øge værdien markant.
Gør det digitalt
For det andet bør mærket gøres ægte digitalt og operationelt. Bygningsejere skal have mulighed for at opdatere mærket, når de gennemfører energirenoveringer. Tilgængelige og brugbare data vil gøre mærket til et værdifuldt styringsredskab og skabe incitament til flere energirenoveringer.
Mere fokus på tekniske løsninger
Endelig bør mærket være helhedsorienteret med fokus på tekniske installationer, bygningsautomatik og indeklima. Forskning viser, at et godt indeklima både forbedrer sundhed og produktivitet, samtidig med at energiforbruget optimeres. Denne sammenhæng fortjener større opmærksomhed i fremtidens energimærke.
Korrekt indregulering, vedligehold og regelmæssigt eftersyn af tekniske installationer rummer et betydeligt potentiale. Studier dokumenterer, at optimering af ventilations- og varmeanlæg kan resultere i energibesparelser på op til 25 pct., samtidig med at indeklimaet forbedres.
Desværre mister mange installationer effekt over tid uden løbende service og eftersyn. Rapportens anbefaling om implementering af direktivets krav om eftersyn og kontrol af, at dette er gennemført, vil sikre, at installationernes energieffektivitet opretholdes gennem hele deres levetid.
Dette potentiale afspejles ikke tilstrækkeligt i dagens energimærke. Da bygninger udgør omkring 40 pct. af vores energiforbrug, er et forbedret energimærke ikke blot en mulighed – det er en nødvendighed for at realisere vores klimamål.
Et nyt og forbedret energimærke vil skabe værdi for alle interessenter og accelerere den bæredygtige omstilling af vores bygningsmasse.
