Kemp & Lauritzen forfremmer chef
Fra chef til direktør. Den nu tidligere forretningsudviklingschef hos Kemp & Lauritzen, Anne Lautrup Jepsen, er blevet udnævnt som ny direktør for forretningsudvikling.
Siden 2018 har Anne Lautrup Jepsen været ansvarlig for at drive udviklingsaktiviteter på tværs af forretningen. Fremadrettet bliver hun del af den øverste ledelse i Danmarks næststørste teknikentreprenør.
Knap 2.500 medarbejdere rundt om i landet leverer løsninger indenfor el, VVS og køl. Kemp & Lauritzen har domicil i Albertslund.
- Med Anne ombord i den øverste ledelse, sætter vi nu endnu mere fokus på de udviklingstiltag, der skal styrke forretningen, og være med til at indfri vores ambitioner om at være landets førende grønne og digitale teknikpartner, siger Peter Kaas Hammer, øverste chef i Kemp & Lauritzen.