23948sdkhjf

Informationsmøder om Ringsted-Femern banen

Som led i etableringen af den faste forbindelse under Femern Bælt, opgraderer Banedanmark jernbanen fra Ringsted ned mod den kommende tunnel. Derfor inviteres nu til informationsmøder.

Som led i etableringen af den faste forbindelse under Femern Bælt, opgraderer Banedanmark jernbanen fra Ringsted ned mod den kommende tunnel.

Ringsted-Femern Banen er et af danmarkshistoriens største anlægsprojekter, og jernbanen bliver en vigtig del af en helt ny og klimavenlig transportkorridor mellem Danmark og resten af Europa.

Første del af opgraderingen mellem Ringsted og Nykøbing Falster står allerede klar, og sidste år gik Banedanmark i gang med anden fase af projektet mellem Nykøbing Falster og Femern Bælt-forbindelsen, oplyser Banedanmark i en pressemeddelelse.

I forbindelse med det igangværende arbejde bliver det gamle spor hen over Lolland fjernet, og der etableres i stedet en ny cirka 30 kilometer lang dobbeltsporet bane samt en helt ny station syd for Holeby.

I foråret 2023 begynder Banedanmark blandt andet på arbejdet med en udbygning af jernbanen, hvor en ny enkeltsporet jernbane-klapbro over Guldborg Sund skal etableres. Broen vil blive placeret syd for den eksisterende bro, Kong Frederik IX's bro, hvor der i dag er et enkelt spor. På sigt kommer der også en ny supplerende jernbanebro over Prinsholmvej på Falster.

Bliv klogere på anlægsprojektet

På baggrund af arbejderne på Ringsted-Femern Banen inviterer Banedanmark til informationsmøder for nysgerrige sjæle, der ønsker at blive klogere på anlægsprojektet. Det vil også være muligt at blive klogere på nogle af de arkæologiske fund, som er fundet i forbindelse med udgravninger forud for Banedanmarks arbejde.

Det første informationsmøde finder sted d. 25. januar 2023 fra kl. 17-19 i Holeby. Her vil der være oplæg fra blandt andre Banedanmark og Museum Lolland Falster.

Det andet informationsmøde er d. 1. februar fra kl. 17-19 i Toreby. Her vil der være oplæg fra blandt andre Banedanmark og Vikingeskibsmuseet.

Ved begge infomøder vil der være stande med forskellige aktører, hvor man kan tage sig en snak med fagpersoner.

Fakta:
Informationsmødet d. 25. januar afholdes kl. 17-19 i Holeby Hallen, Vestervej 126, 4660 Holeby

Informationsmødet d. 1. februar afholdes kl. 17-19 i Toreby Forsamlingsgård, Torebyvej 46, 4891 Guldborgsund

Artiklen er en del af temaet Femern.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.128