23948sdkhjf

Derfor har vi lavet FemernNews

Nordiske Medier vil fortælle stort og småt med nyhedsbreve om Danmarkshistoriens største infrastrukturprojekt. Målet er at klæde aktører og interessenter i det milliarddyre anlægsprojekt bedst muligt på

Danmarkshistoriens største infrastrukturprojekt. 

Sådan er Femern-forbindelsen omtalt. Et projekt med enorm betydning for Danmark og danske virksomheder for ikke at tale om Tyskland, Sverige og resten af EU.

Femern-forbindelsen er ikke alene et kæmpe anlægsprojekt, der involverer virksomheder fra store dele af Europa og tusinder af arbejdere, det er også et omdiskuteret, politisk og langstrakt projekt med store interesser på begge sider af bæltet og en anlægssum på knap 60 mia. kr.

Femern-forbindelsen er netop i disse måneder for alvor ved at lægge fra land. Derfor ligger det også helt naturligt i kortene, at vi på Nordiske Medier nu udgiver et helt nyt medie, der udelukkende fokuserer på dette kæmpeprojekt.

- Vi er Nordens største B2B-mediehus med en lang række branchemedier såsom Licitationen - Byggeriets Dagblad, Søfart og Energy Supply i vores portefølje. Derfor har vi i forvejen kompetencer og viden om de brancher, som skal være med til at bygge og udvikle Femern-forbindelsen, siger Søren Dietrichsen, ansvarshavende chefredaktør på Nordiske Medier.

Teknisk og nysgerrig

På FemernNews.dk bringer vi de vigtigste nyheder, skriver om udbud, udfordringer og nøglepersoner. Samtidig holder vi dig opdateret på alt om den økonomiske og teknologiske udvikling i Femern-forbindelsen, relaterede projekter samt relevante virksomheder i Danmark og udland.

Til at gøre det så godt som muligt har vi ansat journalist Erik Holm. Han er en af de bedste på sit felt:  Nysgerrig, teknisk anlagt og idérig og med erfaring fra blandt andre Ingeniøren, Jyllands-Posten og Finans.

- Jeg har skrevet om Femern-forbindelsen på forskellige tidspunkter i min karriere og ser frem til at kunne fordybe mig i anlægget af dette gigantiske og fascinerede projekt, siger Erik Holm.

FemernNews er et abonnementsmedie, og målgruppen er beslutningstagere i bygge- og anlægsbranchen samt investorer og politikere.

Vi skriver også om og til aktører, der opererer inden for transport, logistik og tekniske installationer.

Desuden vil FemernNews være relevant for leverandører af materialer, maskiner, fagfolk på universiteter, udviklere samt lokale virksomheder og politikere, der har interesse i udviklingen af Danmarkshistoriens største infrastrukturprojekt.

Så velkommen til Fermern News: Skal I ikke være med?

Artiklen er en del af temaet Femern.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.128