23948sdkhjf

Nu kommer der fuld fart på 22.739 kvm boligbyggeri

Om mindre end to år kan de første af Hørkær Haves kommende 500 beboere flytte ind. De indledende øvelser med at etablere byggepladsen i Marielunds gamle erhvervskvarter er ifølge Skanska overstået, og mandag den 9. januar blev det første spadestik taget til det 22.739 kvm store byggeri i Herlev.

Herlevs borgmester, Thomas Gyldal Petersen en hånd med spadestikket og blev suppleret af Peter Carstensen, der er direktør for totalentreprenøren HHM, og Peter Nymann-Jørgensen, der er adm. direktør for ejendomsudviklingsselskabet Skanska.

Det er Skanska, der er bygherre på det C.F. Møller Arkitekter-tegnede karréprojekt, og HHM A/S er totalentreprenør.

Hørkær Have vil bestå af 264 boliger i op til 11 etager i en U-formet karré, der omkranser et stort gårdrum med orangeri, fælleslokale og grønne opholdsområder.

Boligejendommen får forskellige typer af lejligheder, på mellem to og fem værelser på 85 kvm i gennemsnit.

Der skal bygges efter DGNB Guld-certificeringen.

Koordinerer tung lastbiltrafik

Fra ejendomsudviklingsselskabet Skanska påpeges også mulighederne i at opføre og tilbyde lejligheder i Hørkær Have, der bliver en del af et stort, nyt boligområde:

– Projektet passer rigtigt godt ind i Herlev Kommunes ambitioner for udviklingen af Marielund fra et rendyrket erhvervsområde til en ny urban bydel med en blandet beboersammensætning, siger Thomas Gyldal Petersen.

Der er gang i flere byggerier i Marielund og derfor har Skanska og HHM aftalt med de andre bygherrer og entreprenører i området, at den tunge lastbiltrafik koordineres, så aktiviteten i området generer omgivelserne mindst muligt i de kommende år.

Første etape af Hørkær Have står færdigt i december 2024, anden etape i marts 2025 og tredje og sidste etape i juni 2025.

Hørkær Have i Herlev

Bygherre: Skanska

Arkitekt: C. F. Møller Architects

Ingeniør: WSP

Totalentreprenør: HHM

Areal: 22.739 kvm

Lejligheder 2-5 værelser: 264 stk

P-pladser: 264 stk. heraf 44 stk. med lademulighed

Bæredygtighedscertificering: DGNB Guld

Kilde: Skanska

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141