Midt i en omstilling
Træbranchen anbefaler mere træ i byggeriet, andre ønsker mere beton eller mere tegl. Klimakrisen og fokus på CO2-udledning betyder dog noget i denne sammenhæng.
Bør vi for eksempel overveje kun at bruge beton, hvor alt andet ikke giver mening, og tegl, hvor det giver rigtig god mening og så fokusere på træ, fordi det har de enestående egenskaber i forhold til klima, CO2 og fornybarhed?
Det vil i Danmark betyde en markant omlægning, fordi vi ikke har været vant til at bruge træ i samme omfang som i udlandet. Det er også forklaringen på, at vi lige nu ser en kraftig stigende interesse for træ i byggeriet.
Hele verden taler om træ
Jeg var i denne måned på International Wood Construction Conference. Selvfølgelig handlede det her om at argumentere for mere træ.
Men den grønne pointe bør dog være, at vi skal undgå ren brancheegoisme og holde fokus på at skabe løsninger for byggeriet som helhed. Byggeriet skal betale op mod 30 procent af den klimaregning, som verdenssamfundet vil have afregnet så hurtigt som muligt. I det interne regnskab har vi så stål og cement, som fortærer 60 procent af byggeriets CO2-forbrug.
Derfor skal der naturligt være spotlys på de største klimaaftryk, men det bør også kunne ske på en måde, så byggeriet undgår en ufrugtbar materialekamp. Vi har ikke brug for et ureflekteret lemmingeløb og kortsigtede modefænomener.
Beton er og vil blive ved med at være det bedste og mest fornuftige valg i mange bygge- og anlægsopgaver. Så for klimaets, samarbejdets og for kvalitetens skyld kommer vi længst ved at tænke hybridt – altså anvende materialerne, hvor det giver mening i forhold til holdbarhed, pris og kvalitet holdt op mod bæredygtighed, klimaaftryk og ressourceforbrug. Og naturligvis også tilgængelighed af ressourcer!
Bæredygtig bundlinje
Klimakrisen har sat en udvikling i gang, hvor selv traditionalister kan se, at bæredygtighed ikke bare er noget for de mest ”hellige” økoaktivister. De grønne og bæredygtige materialer giver reelt bedre total økonomi, det skærper vores arbejde med at tænke i livstid, i fornybare naturlige materialer og i øget genanvendelse med design for adskillelse.
Grønne forventninger har sat gang i øget præfabrikation, der giver et hurtigere byggeri, og det er i nogen grad allerede godt i gang med at disrupte vaner og traditioner i byggebranchen.
God økonomi er fortsat guleroden, og er det ikke nok, så vil man med EU's taksonomi se et rapporteringsværktøj, som i de kommende år vil lede investorer og investeringer imod bæredygtige økonomiske aktiviteter med det formål at bidrage til opfyldelse af EU's klima- og miljømål.
Det betyder også, at byggeriets værdikæde må omstille sig hurtigere, end vi måske tror, vi kan. Nye krav til dokumentation, certificeringer og EPD’ere stopper ikke, men vil løbende blive skærpet. Det vil sige, at de varer, som vi udvikler og lægger på hylderne, simpelthen skal være bæredygtige, hvis de skal blive ved med at være salgbare.
Digitalisering og effektivisering oveni
Mens vi så får den ged barberet, så er der også lige en digital disruption at forholde os til.
Vi mærker det allerede. Der er mangel på kvalificeret arbejdskraft, og op mod halvdelen af de virksomheder, vi har i dag, vil sandsynligvis også være på markedet om 10 år – men nok i en noget anden udgave.
Når de ikke kan få den arbejdskraft, de har brug for, er der ikke anden vej end at øge digitalisering og automatising. Alt, hvad der kan, vil blive digitaliseret.
Det kræver derfor ”røv til sine bukser” at være fremtidens leder i byggeriet. For ikke nok med, at vi skal omstille os til en universel CO2-reducerende og bæredygtig udvikling og betale prisen for vores klimaaftryk, så har vi også udsigt til parallelt at skulle erstatte dyr kvalificeret arbejdskraft. Og det kan kun ske gennem store investeringer i øget industrialisering, præfabrikation og digitalisering. Her vil træ og CLT formentlig blive en nøglespiller i den proces.
Store udfordringer, ja – men selvfølgelig klarer vi også det.
Godt nytår.
