23948sdkhjf

Vinduesproducent henter erfaren profil til ny direktørpost

Efter flere år præget af solid vækst styrker Outline Vinduer nu virksomheden med ansættelsen af en kommerciel direktør med mangeårig brancheerfaring. 

Per 3. januar 2023 er Peter Sejling tiltrådt i en nyoprettet stilling som kommerciel direktør hos vinduesproducenten i Farsø, hvor han får det overordnede ansvar for virksomhedens salgsafdeling.

Stillingen er oprettet med henblik på at følge med væksten og forstærke virksomheden yderligere fremadrettet, og i den forbindelse skal Peter Sejling, som er et kendt navn i branchen, understøtte den fortsat positive udvikling, videreføre de gode kunderelationer og udbygge samarbejdet med særligt trælasterne og byggemarkederne.

– Efter nogle gode år med massiv fremgang har Outline nu for alvor fået tyngden til at ansætte en kommerciel direktør, og her er Peter med sine mange års erfaring fra en lignende stilling i branchen nærmest som skræddersyet til jobbet. Peter og jeg har for en del år tilbage arbejdet sammen hos koncernledelsen i Jeld-Wen, og herfra kender jeg ham som en yderst kompetent person. Allerede fra start ved vi derfor, at kemien er rigtig god, og at det er et godt match, lyder det fra Jens Sørensen, adm. direktør i Outline.

Mere end 30 år i branchen

Peter Sejling kommer senest fra en stilling som salgsdirektør med ansvar for det nordiske marked hos Jeld-Wen, der producerer og distribuerer døre under varemærket Swedoor. Han er en erfaren profil inden for både salg og ledelse og har således siddet i den tidligere salgslederstilling i 15 år, mens han samlet set har mere end 30 års relevant brancheerfaring fra Jeld-Wen. Her har han, udover salg, også siddet med områder som marketing, product management og certificering.

– Outline er en spændende og succesfuld vækstvirksomhed, hvor jeg i høj grad kan gøre brug af min viden og erfaring i en ny kontekst. Jeg glæder mig derfor meget til at tage hul på de nye udfordringer. Det bliver også en fornøjelse at genoptage det gode samarbejde med Jens og lære mine nye kollegaer at kende. Derudover ser jeg frem til at dykke mere ned i alle produkterne og fortsætte arbejdet med at etablere og udbygge de gode kunderelationer. Der er nok at tage fat på, lyder det fra Peter Sejling.

Peter Sejling er 58 år og bosat i Herning, hvor han har både børn og børnebørn inden for rækkevidde.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125