23948sdkhjf

Sund & Bælt skyder millioner efter ny trafikmodel

Model skal dække prognoser og trafikudvikling for forbindelserne med brugerbetaling som for eksempel Femern

Sund & Bælt har sagt jagten ind på en ny trafikmodel. Den skal blandt andet bruges til at beregne priser på Femern-forbindelsen.

I et nyt udbud til en værdi af 9,5 mio. kr. søger Sund & Bælt en rådgiver, der kan udvikle en helt ny transportmodel for eksisterende, kommende og potentielle faste forbindelser med brugerbetaling.

Sund & Bælt oplyser i et skriftligt svar, at den kommende model vil have større fokus på lange ture og på fritidsrejsende, som udgør en større andel af trafikken på de faste forbindelser sammenholdt med den øvrige infrastruktur.

“Modellen vil blive anvendt i forbindelse med Sund & Bælts almindelige analysearbejde og kommende forundersøgelser, analyser ifm. miljøkonsekvensvurderinger mm.,” skriver Sund & Bælt.

Konkurrence fra færger

Ifølge udbudsteksten skal modellen dække prognoser og trafikudvikling for forbindelserne over Storebælt og Øresund samt projekter under udvikling eller i tidlige stadier som Femern, en eventuel Kattegat-forbindelse samt Helsingør-Helsingborg og Als-Fyn.

Modellen skal omfatte både fragt-og passagertrafik herunder efterspørgsel, priser og indtægter samt vækst i trafikken og ændringer i trafikmønstre. Blandt andet skal modellen anvendes til at fastsætte en pris- og rabatstruktur for Femern-forbindelsen og tage højde for konkurrencen fra færgeforbindelser.

“Modellen vil på en række områder basere sig på elementer fra Landstrafikmodellen. Således koordineres datagrundlaget for modellen med Vejdirektoratet og Trafikstyrelsen, som i 2023 planlægger at gennemføre ny dataindsamling for at opdatere Landstrafikmodellen,” skriver Sund & Bælt.

Sund & Bælt oplyser, at et konsulentfirma har udarbejdet en indledende undersøgelse, der giver et overblik over eksisterede data og beskriver den kommende dataindsamling. Denne skal finde sted i 2023 og være færdigbehandlet senest i januar 2024, hvorefter Sund & Bælt vil evaluerer arbejdet.

Debatten om trafikprognoserne har kørt i årevis og til tider været ganske ophidset. Prognoserne er centrale for at vurdere trafikken gennem f. eks. Femern og dermed økonomien i projektet.

Sund & Bælt forventer svar fra eventuelle rådgivere senest 13. Januar.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093