Her er de udvalgte entreprenører til milliardbyggerier

Ungdomsboliger, familieboliger, ældre- og plejeboliger.
Den almene boligadministrator Domea.dk bygger hvert år boliger for almene boligorganisationer i hele landet.
Nu er der sat navn på de totalentreprenører, som skal være med til at realisere kommende byggeprojekter, skriver Domea.dk i en pressemeddelelse.
Der er tale om rammeaftaler for totalentrepriser af nybyggeri og transformation af eksisterende bygninger.
Rammeaftalerne gælder for hhv. Øst- og Vestdanmark og løber i tre år med mulighed for forlængelse.
Rammeaftalemodellen lægger først og fremmest op til et tæt og forpligtende samarbejde, hvor entreprenøren har stor indflydelse på projektet Signe Sønderskov, direktør for byggeri og byudvikling, Domea.dk
Aftalerne har en samlet entreprisesum på potentielt 2 milliarder kroner.
- Fordelen ved at indgå den her type aftaler er, at vi får mulighed for tættere og længerevarende samarbejder med entreprenørerne om udvikling og opsamling af viden på tværs af de byggeprojekter, vi arbejder med, Signe Sønderskov, der er direktør for byggeri og byudvikling i Domea.dk.
Imødekommer udfordringer
Hun lægger ikke skjul på, at Domea.dk samtidig forsøger at imødekomme de udfordringer, som de mange konkurser i branchen tidligere har været årsag til.
- Rammeaftalemodellen lægger først og fremmest op til et tæt og forpligtende samarbejde, hvor entreprenøren har stor indflydelse på projektet, og derved reduceres den økonomiske risici for de involverede parter. Derudover skaber vi en større sikkerhed for vores kunder ved, at de sekundære aftaleholdere relativt enkelt kan erstatte de primære, hvis det alligevel skulle gå hen at blive nødvendigt, siger Signe Sønderskov.
Vinderne af rammeaftalerne:
Primære aftaleholdere, Østdanmark:
- EMR Murer & Entreprenører
- BM Byggeindustri
- Nordstern
Sekundære aftaleholdere, Østdanmark:
- Erhverv & Boligbyg
- Jorton
Primære aftaleholdere, Vestdanmark:
- Bo Michelsen
- EMR Murer & Entreprenører
- HP Byg
- BM Byggeindustri
Sekundære aftaleholdere, Vestdanmark:
- Nordstern
- Jorton
Kilde: Domea
Som noget nyt indeholder rammeaftalerne både primære og sekundære aftaleholdere. De sekundære kommer i spil, hvis det byggeri, der skal opføres, stiller særlige krav, der fordrer et miniudbud. Her kan primære og sekundære aftaleholdere byde ind på samme vilkår.
Med rammeaftalemodellen lægges der op til et tættere samarbejde mellem entreprenør og bygherre, hvor parternes viden bringes i spil så tidligt som muligt.
Den tidlige involvering skal ifølge Domea.dk give en relation med større forståelse for parternes muligheder og succeskriterier. På den måde sikres en større robusthed i det samlede aftalekompleks.
Der er skrevet under på tre primære og to sekundære aftaler i Østdanmark samt fire primære og to sekundære aftaler i Vestdanmark, oplyser Domea.dk.