23948sdkhjf

Firedobbelt opkøb - Norsk koncern rykker ind i Danmark

Med købet af de fire malerfirmaer DSJ Malergruppe, C. Møllmann & Co, Malerfirmaet Jeppesen og Malerfirma Ernst Hansen gør den norske koncern Håndverksgruppen sin entre i Danmark.

Det meddeler koncernen, som tæller 100 virksomheder med mere end 3000 ansatte i Norge, Sverige og nu Danmark, samt en omsætning svarende til 3,4 mia. kr., i en pressemeddelelse.

– Vi er meget glade for at udvide til et tredje land og få fire solide malervirksomheder med på holdet. Danmark er en vigtig del af vores strategi om at konsolidere os som en væsentlig aktør inden for services til overfalder i Norden, siger Øyvind Emblem, adm. direktør i Håndverksgruppen, i pressemeddelelsen.

– Med denne etablering får vi en god start i et nyt land med en omsætning på mere end 400 mio. norske kr. (283 mio. kr.), tilføjer han.

Købesummen bliver holdt fortrolig af parterne, men alle ejere geninvesterer en væsentlig del af salgssummen og bliver aktionærer i Håndverksgruppen.

Den norske koncern, som er ejet af kapitalfonden av FSN Capital, har en vækststrategi frem mod 2025. Således også i Danmark, hvor det firedobbelt opkøb skal være afsæt for yderligere vækst og - med tiden – en stærk national tilstedeværelse.

Forretningsmodellen indebærer, at alle virksomheder i Håndverksgruppen bevarer deres firmanavne og bygger videre på styrken ved at være lokale. Derudover har virksomhederne mulighed for at udvikle sig yderligere ved at dele ekspertise, lære af hinanden og dele best practices, lyder det fra den norske koncern.

De nye danske opkøb er fordelt med DSJ Malergruppe og C. Moellmann & Co i Københavnsområdet, malerfirmaet Jeppesen ligger i Ålborg, og malerfirmaet Ernst Hansen i Aarhus.

Håndverksgruppens fire første opkøb i Danmark

DSJ Malergruppe består af syv virksomheder og udfører arbejde for virksomheder, kommuner og staten. Virksomheden ligger i København, har 90 ansatte og en omsætning på 85 mio. kr.

C. Møllmann & co blev grundlagt i 1879 og er særligt kendt for sin ekspertise i at restaurere og renovere bygninger. Virksomheden, der også har tre egne datterselskaber, ligger i København og har i dag cirka 180 ansatte. Omsætningen er på 175 mio. kr.

Malerfirmaet Jeppesen er en familievirksomhed beliggende i Hirtshals og Ålborg. Virksomheden, der blev grundlagt i 1960, har 60 ansatte og en omsætning på cirka 40 mio. kr. Firmaet udfører alle maleropgaver for både offentlige og private kunder.

Malerfirmaet Ernst Hansen ligger i Aarhus, har 89 ansatte og en omsætning på cirka 55 mio. kr. Virksomheden er hovedsageligt aktiv i Østjylland og leverer malerydelser til private, virksomheder og boligforeninger.

Kilde: Håndverksgruppen

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125