23948sdkhjf

Har købt 76.330 kvm – kabelfirma stykker hovedkontor sammen

Telefonerne kimer og ansættelsessamtalerne er i fuld gang hos virksomheden Scankab Cables i Aarup på det vestlige Fyn. Den grønne omstilling har boostet omsætningen så meget, at virksomheden nu har købt 76.330 kvm jord Assens Kommune for at kunne skabe et nyt hovedkvarter.

– Ambitionen er at samle alle vores aktiviteter omkring Skandinavien og Tyskland i et hovedkvarter i Aarup. Det gør vi, dels fordi vi er vokset ud af vores nuværende placering, men også fordi vi ønsker at fremtidssikre virksomheden ved at udvide kapaciteten, så vi fortsat kan følge med den øgede efterspørgsel, fortæller Morten Rasmussen, direktør for Scankab Cables, i en pressemeddelelse fra Assens Kommune.

Det nye hovedkvarter vil blive bygget i etaper frem mod år 2030. Først udvides virksomheden med ekstra lagerplads, og senere bliver der til lagerhallerne bygget administration og logistikcenter, firmaet med tiden kan flytte og samle alt et sted.

Grøn omstilling skæpper i kassen

- Vi har fordoblet vores omsætning i vægt de senere år, hvilket har gjort, at vi har måtte ansætte omkring 30 nye medarbejdere alene i år, fortæller Morten Rasmussen.

Det er blandt andet den grønne omstilling, der har givet virksomheden vind i sejlene.

- Når der skal etableres solcelleparker, vindmøller, eller der i det hele taget skal transporteres strøm, skal der bruges kabler. Derfor har den grønne omstilling været med til at skabe øget efterspørgsel på vores produkter i hele Skandinavien og i Tyskland, forklarer direktøren.

Stor efterspørgsel på erhvervsjord

Scankab Cables er langt fra den eneste virksomhed, som vil udvide eller bygge nyt i Assens Kommune.

Taarupparken i Aarup, hvor kabelfirmaet bygger , er nu udsolgt. I alt har Assens Kommune i løbet af 2022 solgt omkring 200.000 kvm erhvervsjord i hele kommunen.

Assens Byråd har afsat 77,5 mio. kr. til køb og byggemodning af boligudstykninger og erhvervsarealer i budgettet for årene 2023-2026.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.152