23948sdkhjf

KPC’s tidligere topchef i spidsen for investeringsselskab

Efter seks måneder som direktør i Nordstern, byggegiganten skabt ved sammenlægningen af Casa og KPC, tiltræder Bo Knudsen, tidligere topchef i netop KPC, som adm. direktør i KP Invest Herning.

KP Invest Herning A/S vil fremadrettet investere sammen med det tidligere KPC Group A/S, der er holdingselskab for de frasolgte aktiviteter. De to selskaber har en samlet egenkapital på omkring 2,5 mia. kr. Bo Knudsen, adm. direktør i KP Invester Herning

Det oplyser investeringsselskabet i en pressemeddelelse.

- Min opgave bliver nu at varetage KP Invest Hernings interesser bedst muligt. Vi har en god ejendomsportefølje og investeringer i bygge- og udviklingsaktiviteter, siger Bo Knudsen i meddelelsen og fortsætter:

– Markedsudviklingen betyder, at der åbner sig mange spændende muligheder for aktører med et kapitalgrundlag som os. Og ellers er vi i KP Invest Herning interesserede i at investere aktivt i virksomheder, som kan være med til skabe forretning og vækst – gerne i lokalområdet.

Kort om Nordstern

  • Ejendomsudvikler og totalentreprenør ejet af ActivumSG og skabt ved sammenlægningen af Casa og KPC.
  • Landsdækkende koncern med kontorer i Aarhus, Herning, Horsens og København.
  • Omsætning på mere end 5 mia. kr. med en EBIT på over 600 mio. kr. og en medarbejderstab på flere end 500 ansatte.

Også ny bestyrelsesformand

Samtidig tiltræder Kjeld Johannesen som bestyrelsesformand for KP Invest Herning. Han er tidligere adm. direktør i Danish Crown og var bestyrelsesformand for KPC frem til salget til Activum, der endegyldigt blev godtkendt af konkurrencemyndighederne i juni.

- KP Invest Herning A/S vil fremadrettet investere sammen med det tidligere KPC Group A/S, der er holdingselskab for de frasolgte aktiviteter. De to selskaber har en samlet egenkapital på omkring 2,5 mia. kr., uddyber Bo Knudsen.

Bo Knudsen er desuden bestyrelsesformand for tekstilkoncernen DK Company og for entreprenørselskabet Raundahl & Moesby samt næstformand i Dansk Industris bestyrelse for området Midt/Vest.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141