Licitationen mener: Stort pres på lønnen kan blive en glidebane
Når købekraften forringes, skal der mere i lønningsposen. Arbejdsgiverne må derfor imødese, at de skal til lommerne, når de i det nye år møder op til overenskomstforhandlingerne for de cirka 600.000 ansatte i den private sektor, herunder byggeriet. Og med en inflation på 10 pct. vil der blive tale om ret massive lønstigningskrav.
Men, det er urealistisk med lønstigninger i den størrelsesorden. Og arbejdsgiverne bærer jo i forvejen rundt på stærkt forøgede materialeomkostninger.
Der tegner sig derfor allerede nu et grumt billede af overenskomstforhandlinger, som meget hurtigt kan ende i en konflikt, fordi parterne allerede på forhånd er langt fra hinanden, når det gælder løn. Heldigvis har byggeriet tradition for at kunne strikke aftaler sammen, som på den ene side imødekommer rimelige lønkrav og på den anden side sikrer, at virksomhederne fortsat kan drives rentabelt.
Jokeren i spillet er, at presset på lønnen drives af en inflation, som skyldes udefrakommende faktorer, herunder ikke mindst stigende energi- og råvarepriser. Der er således ikke overordnet set et voldsomt pres på lønnen i forhold til de almindelige mekanismer - også selvom efterspørgslen på kvalificeret arbejdskraft stadig er stor.
Det værste scenarie er, at lønstigningerne bliver så store, at virksomhederne må skrue op for priserne og starter en altødelæggende pris-løn spiral. Det skal parterne ved OK23 gøre alt for at forhindre.
Artiklen er en del af temaet Lederen.
