Millioner tons jord skal ligge og vente på Amager
Flere mio. tons af den jord, som var planlagt til Lynetteholm-projektet, skal nu midlertidigt oplagres midt mellem Kløvermarken og Prøvestenen på det østlige Amager.
Det har kommunens Teknik- og Miljøudvalg nikket ja til, fremgår af et mødereferat.
Baggrunden er, at Folketinget i maj forbød dumpningen af det slam, som graves op i forbindelse med, at omridset af Lynetteholm er ved at blive inddæmmet med stendiger. Den beslutning betød blandt andet, at startskuddet på fase 2, hvor den nordligste del af Lynetteholm inddæmmes blev udskudt med et år fra 2025 til 2026, og at Lynetteholm-projektet i de første år ikke kan modtage så meget overskudsjord, som først planlagt.
Det har sat gang i en jagt efter andre oplagringsmuligheder.
Kommunens eksisterende lagre er nemlig fyldte, og bygge- og anlægsprojekter i og omkring København genererer årligt mellem 2,5 til 3,5 mio. nye tons jord, der skal bortskaffes, skriver Teknik- og Miljøforvaltningen i et notat til politikerne.
Jordproblemer
Det er planen, at Lynetteholm-projektet skal fungere som fremtidig destination for al den overskudsjord, der hvert år kommer fra de mange bygge- og anlægsprojekter i og omkring København.
Kommunen kommer dermed af med jorden, som samtidig bruges på at opbygge den enorme halvø. 80 mio. tons jord vil der gå til opgaven, vurderes det.
Men efter den politiske aftale i maj, som forbød, at der kunne dumpes slam fra Lynetteholm-projektet, har kommunen skulle finde andre depotmuligheder.
Kommunens eksisterende jordlagre er opfyldte, og nu betyder aftalen, at der dels skal bruges tre mio. tons mindre overskudsjord i de første år af anlægsarbejdet. Dels starter fase 2-arbejdet med inddæmningen af det nordlige omrids af halvøen først i 2026 i stedet for 2025 - og der bliver dermed også først brug for overskudsjord et år senere til denne fase.
Der bliver årligt gravet 2,5 til 3,5 mio. tons jord op i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter i København, som skal bortskaffes.
Bekymret over støv
Men beslutningen om, at en del af jorden nu skal ligge i venteposition på Amager, har vakt kritik hos naboer på Amager, fremgår af høringssvar. Blandt andet er flere bekymrede over en gentagelse af støj og bøvl med jordstøv, de før har oplevet, når der tidligere er blevet bygget i området:
”Støvet lagde sig på alle bilerne, og i perioder alt efter vindretning, kunne vores lejere ikke have vinduerne åbne,” lyder det blandt andet fra én lokal virksomhedsejer i et høringssvar.
Det har dog ikke fået kommunen til at ryste på hånden. "Henvendelserne har ikke givet anledning til, at forvaltningen ændrer sin vurdering af, at der kan gives en tidsbegrænset lokalplansdispensation", hedder det i mødereferatet.
Jorddepotet "bliver placeret med stor afstand til naboerne”, og lagringen vil blive reguleret efter en miljøgodkendelse, hvori der er krav om, at deponiet ikke må give "væsentlige" gener for omgivelserne, skriver forvaltningen. Kommunen åbner også for, at der kan sætte gang i tiltag, hvis der støves for meget. Eksempelvis, at jorden bliver overdækket eller opfugtet.
Københavns Kommune forventer at kunne opmagasinere 2 mio. tons jord i det nye deponi på Amager. Der er givet tilladelse til, at jordbunkerne kan nå op i 12 meters højde.
