Kinesisk mærke får fat
Hos J-Maskiner i det sønderjyske har Jos Ewijk, der som navnet antyder er hollænder, finder man det kinesiske brand XCMG, som han i som forhandler har solgt i Danmark gennem henved et par år.
- XCMG har den fordel, at de dels er leveringsdygtige af hele paletten af maskiner fra 1.800 kg til 700 tons. Så de kan det hele. I Danmark er de et særdeles konkurrencedygtigt alternativ, og komfort og service samt finish fejler ikke noget, fortæller Jos på udstillingen Agromek, hvor vi mødte ham.
XCMG har den fordel, at de dels er leveringsdygtige af hele paletten af maskiner fra 1.800 kg til 700 tons. Så de kan det hele Jos Ewijk, J-Maskiner
Stor udvikling
Licitationen Byggeriets Dagblad testede for en længere årrække tilbage en XCMG gummihjulslæsser i Finland, i samarbejde med andre skandinaviske blade, og her var konklusionen at den ikke var på niveau med de øvrige i feltet.
- Det er helt anderledes i dag, der er styr på maskinernes kvalitet, og ydeevne. Her i Danmark har vi fundet en niche i og med, at maskinerne er så prisgunstige, at de ofte er et alternativ til en nyere brugt maskine. Og netop de nyere brugte maskiner er en mangelvare, og det har givet os lidt medvind, forklarer Jos Ewijk.
XCMG er en meget stor producent, faktisk blandt en af verdens helt store, og en af Kina’s største producenter.
Jos Ewijk har brugt de sidste par år på at opbygge et forhandlernet i Danmark, og har entreret med JN på Sjælland, og Bimas på Fyn. Selv dækker han markedet i Jylland, og service er der også tænkt på, med AP Service i Gedved.
Jos Ewijk handler også med Eurotrac minigravere, som også produceres i Kina. Maskinerne har også med på den netop overståede Agromek. De ligger i det lette segment.
Hollandsk sønderjyde
J-maskiner blev grundlagt i 2008 af Jos van Ewijk og holder til på en gård i nærheden af Rødekro. Det var helt fra starten af et hobbyprojekt, der sidenhen fik vokseværk.
I 2007 solgte Jos sin anpart i Lerskov Maskinstation og ville prøve lykken med andre projekter. Med mere end 10 års erfaring indenfor branchen blev det startskuddet til at starte egen virksomhed, og J-maskiner blev derfor grundlagt med salg af nye og brugte entreprenørmaskiner og efterfølgende servicering.