23948sdkhjf

Byggeriet ser ind i en lavkonjunktur – redningen er energirenovering

Ledigheden blandt bygge- og anlægsarbejdere er heldigvis meget lav og har heldigvis været det længe. Men det varer desværre ikke ved. Det er vores klare vurdering, at ledigheden vil begynde at stige efter efterårsferien, og at den vil være kraftigt stigende, når vi når hen på den anden side af nytår.

Når der netop nu bygges på livet løs, så skyldes det, at i usikre tider vil alle igangværende byggerier hellere have været færdige i går end i dag.

En række indikatorer peger i retning af opbremsning i aktiviteten og stigende ledighed:

Konjunkturindikatoren for byggeriet viser, at virksomhedernes forventninger til beskæftigelse og ordresituation er vendt fra positive til negative.

Forbrugertilliden er styrtdykket til -32,1 i september 2022, som udgør et historisk lavpunkt.

Mængden af påbegyndt byggeri er faldet drastisk i juni 2022 i forhold til juni 2021.

Boligsalget er bremset op, særligt i de dyreste områder, og prisafslag ved salg er stigende. Liggetiderne stiger, og udbuddet af boliger er stigende.

Private developere og pensionskasser er forsigtige. Meldingen er, at påbegyndt byggeri færdiggøres, men at der ikke igangsættes nye projekter. Der projektudvikles næsten udelukkende til skuffen.

Almene bygherrer kan ikke bygge indenfor deres økonomiske ramme. Rammen er heldigvis netop blevet forhøjet med 5,5 pct., men om det er nok, vil kun tiden vise.

Kommunale bygherrer skrinlægger og udskyder projekter.

Der er politiske meldinger om, at dele af den aftalte Infrastrukturplan på 161 mia. kr. frem til 2035 vil blive udsat.

Rentestigninger og høj inflation som ikke bare forsvinder af sig selv, er naturligvis hovedforklaringen på ovenstående problemstillinger.

National handlingsplan for energirenovering

Et elegant modsvar til den ventede lavkonjunktur vil være, at vi i byggebranchen sætter os sammen med den kommende regering og kigger på en national handlingsplan for energirenovering og energieffektivfisering af den eksisterende bygningsmasse. Både S, V og K har i valgkampen tilkendegivet, at de går ind for en grøn ”Boligjobordning”.

Noget af det mest virksomme man kan gøre i sådan en national handlingsplan, er at give bygnings- og boligejere et professionelt, uvildigt energiråd. Det absolut bedste man kan gøre for bygnings- og boligejere er at lade energivejlederne komme ud og rådgive alle om, hvad der er de mest effektive energiløsninger i den enkelte bygning og bolig. Desuden skal alle bygningers tekniske anlæg vedligeholdes og optimeres.

Behovet for og businesscasen i energirenovering og energieffektivisering har noget nær aldrig været større end nu.

Artiklen er en del af temaet Debat.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126