23948sdkhjf

Byggematerialekæmpe får ny topchef efter 11 år

Jörg Brinkmann er ny adm. direktør for danske H+H International A/S. Det oplyser den store producent af porebeton og kalksandsten i en pressemeddelelse.

Han kommer fra en stilling som europæisk CEO for James Hardie Europe, det tidligere Fermacell, der producerer byggematerialer indeholdende fibercement. Her har Jörg Brinkmann har haft ledelsesroller i både den europæiske og tyske del af organisationen siden 2011. Inden da var han marketingdirektør og i ledelsesgruppen i Tyskland for Xella.

Af uddannelsen er Jörg Brinkmann kandidat fra universitetet i Duisberg-Essen og har en PhD fra Hohenheim universitetet i Stuttgart.

Jörg Brinkmann efterfølger Michael Troensegaard Andersen, der efter at have stået i spidsen for H+H siden 2011, nu ønsker at fokusere på bestyrelsesarbejde.

H+H International driver 32 fabrikker i Nord- og Centraleuropa og beskæftiger mere end 1.600 medarbejdere i otte lande.

H+H International A/S
Regnskabsår 2021 2020 2019
Valuta mio. kr. mio. kr. mio. kr.
Omsætning 3.020 2.654 2.840
EBITDA 567 521 531
EBIT 377 332 358
Resultat før skat 356 307 205
Årets resultat 321 251 150
Aktiver 3.400 2.909 2.716
Egenkapital 1.814 1.509 1.371
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Læs mere om: James Hardie
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.91