23948sdkhjf

Trio skal puste nyt liv i gammel stærekasse

Et oplevelsesunivers for børn og familier skal skabe nyt liv i Stærekassen, en af Det Kongelige Teaters tidligere scener ved Kongens Nytorv i København.

Nu er der sat navn på, hvem der skal hjælpe med ombygning og indretning af den særlige teaterbygning efter et udbud af totalrådgivning fra Slots- og Kulturstyrelsen offentliggjort i foråret.

Kjaer & Richter har sammen med Søren Jensen Rådgivende Ingeniør og Riis Akustik vundet opgaven, oplyser arkitektfirmaet på sin hjemmeside.

Det bliver trioens opgave at løse alle bygnings- mæssige tiltag for at imødekomme bygningens nye funktion som Børneunivers.

Fælles løsning for Statsradiofonien og Det Kongelige Teater

Stærekassen er tegnet af arkitekt Holger Jacobsen. Oprindeligt blev Stærekassen bygget som en fælles løsning for Statsradiofonien og Det Kongelige Teater, der begge havde pladsproblemer. Byggeriet blev påbegyndt i 1929, og Stærekassen blev officielt indviet den 28. august 1931.

Statsradiofonien flyttede i 1945 ind i Radiohuset på Rosenørns Allé, hvorefter Det Kongelige Teater stod alene med bygningen.

I 2008 blev et nyt skuespilhus indviet, og teatret forlod dermed også Stærekassen. Slots- og Kulturstyrelsen har siden lejet bygningen ud, og Den Kongelige Livgardes Musikkorps har nu til huse i bygningen, som bruges til øvelokaler og koncerter.

Målet med projektet er at indrette en enestående destination for børn og familier, hvor børn gennem leg og læring bliver introduceret til de klassiske kunstarter som teater, musik og dans. Universet skal således give viden, færdigheder og vække nye passioner for børn fra alle egne af landet.

Opgaven skal løses i samarbejde med Torden og Lynild, NoParking og Rørbæk og Møller som i fællesskab står for idé og design af det indhold som skal gøre Stærekassen til et ”magisk børneunivers”.

Totalrådgivningen vil strække sig frem til 2025.

Realdania støtter projektet med 120 mio. kr., og Slots- og Kulturstyrelsen står for ombygningen under hensyntagen til bygningens fredningsmæssige værdier.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.895