23948sdkhjf

Arbejdsulykke i Meny: Elektriker er indlagt

Det sker efter fald fra stige under arbejde i en Meny i Struer 

Det gik galt for en 35-årig elektriker tirsdag sidst på formiddagen, da han var på arbejde i en Meny i Stuer.

Sammen med kolleger var han i gang med at indrette et område med kølemontrer. Under arbejdet med et armatur faldt han ned fra en stige og blev efterfølgende kørt til regionshospitalet i Gødstrup.

Den mandlige medarbejder kommer fra det nordjyske installationsfirma PL Service/H. Jespersen, skriver Dagbladet Holstebro/Struer.

Hvor alvorligt elektrikeren er kvæstet, er der ikke meldinger om, men ifølge partner i det nordjyske installationsfirma, Søren Pedersen, er den 35-årige ved middagstid i dag fortsat indlagt.

Såvel politiet som Arbejdstilsynet har været inde over, og ifølge Søren Pedersen er der ikke blevet udstedt påbud eller lignende.

PL Service/H. Jespersen har godt 60 ansatte i afdelinger i Hirtshals, Hjørring, Aalborg og Randers.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11