Direktør: Opdateret 'grønt adelsmærke' skal have hele byggeriet med
Der er dem, som allerede har set lyset. Der er dem, der har hørt om mere effektive grønne tiltag - men som alligevel gør, som de plejer. Og så er er dem, der skal med på togvognen, så de ikke efterlades på perronen.
Det er især de sidste to grupper af byggeriets aktører, som den kommende lancering af 2025-versionen af DGNB-certificering for renovering og nybyggeri retter sig mod.
DGNB er den mest udbredte certificering af bæredygtighedstiltag i bygge- og ejendomsbranchen i Danmark og er eftertragtet hos mange bygherrer og developere, da den signalerer en god grøn business-case og ofte gør et byggeri mere attraktivt for eksempelvis kommende lejere.
Kommer bredere ud
'Adelsmærket' signalerer, at bygningen har fokus på miljøet og menneskers sundhed og fortæller, at bygherre har bekymret sig om, hvor materialerne kom fra og hvordan de blev fremstillet.
Grænseværdierne i forhold til CO2-udledning flytter sig hele tiden, og det er et stort fokusområde i branchen. Vi kunne godt se, at skulle vi hos RfBB fortsat være relevante, skulle vi også forny os Frederik Waitz Søborg, direktør for certificeringer og teknisk udvikling, Rådet for Bæredygtigt Byggeri
Direktør for certificeringer og teknisk udvikling, Frederik Waitz Søborg, hos Rådet for Bæredygtigt Byggeri (RfBB) - der administrerer og udvikler DGNB i Danmark - er glad for den opdaterede version.
- Bæredygtighedstiltag er ikke længere en disciplin for de få, og derfor vil den nye version komme langt bredere ud end den gamle. Den adresserer nogle presserende dagsordener i branchen og har derfor også et højere ambitionsniveau, selvom antallet af kriterier er mere end halveret siger han, da han tager imod på RfBB's kontor i en gammel ejendom i Farvergade i København.
Den nye version af certificeringen indeholder de største og mest ambitiøse ændringer i DGNB's mere end 12 år i Danmark og har - helt i tråd med tidsånden i byggeriet - ikke mindst et stort fokus på renovering, cirkulær økonomi og biodiversitet.
Da DGNB blev introduceret for 12 år siden blev det branchens værktøjskasse til at lægge bæredygtighedstiltag ned over et byggeri og skabe nogle ambitioner i en bæredygtig retning. Og branchen har haft en stejl læringskurve, siger Frederik Waitz Søborg, og tilføjer optimistisk, at "branchen er nået langt sammenlignet med for 12 år siden – og også sammenlignet med 2020 og 2023".
Efter al sandsynlighed kommer den langt bredere ud end den gamle, og den adresserer nogle presserende dagsordener i branchen. Men der er stadig en del at holde styr på Frederik Waitz Søborg, direktør hos RfBB, om den nye version af DGNB, der lanceres 23. januar
Det skyldes ikke mindst den øgede lovgivning på bæredygtighedsområdet og nye krav til byggeriets samlede CO2-forbrug.
- Jeg har talt med entreprenører, der - lidt i sjov, men alligevel - efterlyste en rådgiver bare for at forstå de nye bæredygtighedskrav. Nu håber jeg, at vi kan være med til at forenkle det en hel del, siger han.
- Grænseværdierne i forhold til CO2-udledning bliver løbende opdateret i bygningsreglementet og er generelt et stort fokusområde i branchen. Det bakker vi op om, og vil gerne presse på den positive udvikling. Derfor har vi også skullet forny os og skabe nye ambitiøse mål. Samtidig kommer der med den nye version flere nye værktøjer, som branchen kan arbejde med, og som styrker det vidensgrundlag, byggeriets aktører har i dag, siger han.
Har du eksempler på det?
- I den gamle ordning var der meget fokus på proces og den dialog, der skulle være mellem aktørerne, for at man kom frem til målet. Det er taget ud nu og erstattet af et fokus på kvaliteten af den færdige bygning, hvordan bygningen 'performer', om du vil.
Renovering før nybyg
Eller med andre ord: Klima- og miljøkrav vejer højere end før, og organisationen - der lancerer den nye certificering 23. januar hos Sweco i Ørestad - pointgiver renovering i langt højere grad end tidligere.
- Vi har skiftet navn på certificeringen fra 'Nybyggeri og omfattende renovering' til 'Renovering og nybyggeri', og det skyldes, at renoveringsprojekter i langt højere grad bliver honoreret fra i år og frem. Der er et fokus på genbrug og genanvendelse af byggematerialer, hvor materialer kommer fra, og hvad der skulle til for at fremstille dem, når der bruges nye materialer, siger han.
Og kan man som bygherre genbruge eksempelvis betonelementer og anvende biogene materialer, bliver det honoreret af 2025-versionen af DGNB. Hvor CO2-udledningen allerede er sket i en tidligere fremstillingsproces, eller hvor den er lav, som i biogene materialer bliver det belønnet, føjer han til.
2025-versionen udmærker sig altså blandt andet ved sit store fokus på renovering, cirkulær økonomi og biodiversitet.
- Det kan være, der er blevet brugt giftige materialer ved det tidligere byggeri, og man kommer frem til, at man skal bygge nyt, men så vil valget af sunde nye materialer blive vægtet højt. Vi skal være en generator for den omstilling, siger han.
Er det attraktivt nok at gå de ekstra skridt? De fleste developere, og lejere af bygningerne, tænker jo også i udgifter og afkast?
- Jeg tror, det er vigtigt at sige, at alle er på en rejse her - bygherrer, rådgivere og entreprenører. Bæredygtighedstiltag og rapportering er blevet en central og lovpligtig del af forretningen hos mange i bygge- og ejendomsbranchen. Tidligere var det måske godt nok, hvis der hang en plakette med en certificering, men nu er der fokus på at få konkret data om bygningens aftryk på miljøet og samfundet. Den opgave understøtter DGNB, fastslår han.
- Der kommer enormt meget ny lovgivning på området, og man skal stå tidligt op for at sætte sig ind i det hele. Så kan vi være med til at gøre det mindre kompliceret, er det kun et plus, siger han.
Ved lanceringen torsdag hos Sweco i Ørestad vil Anne Skovbro, adm. direktør i By & Havn og bestyrelsesforperson i Rådet for Bæredygtigt Byggeri, byde velkommen, og der vil være indlæg fra social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S), samt fra Jakob Wind-Hansen, vicedirektør i Nykredit. Også Annemarie Munk Riis, adm. direktør, og Lau Raffnsøe, teknisk chef for DGNB hos Rådet for Bæredygtigt Byggeri, vil give en indføring i den nye version af certificeringen.
Hvad er Rådet for Bæredygtigt Byggeri?
- Rådet for Bæredygtigt Byggeri med hovedsæde i Farvergade i København er en non-profit medlemsorganisation, der administrerer og udvikler bæredygtigheds-certificeringen DGNB i Danmark.
- Rådet er stiftet i 2010, og det arbejder for at fremme bæredygtighedstiltag i bygge- og ejendomsbranchen.
- 750+ medlemsvirksomheder.
- 45 medarbejdere i København og Aarhus.
Rådet for Bæredygtigt Byggeri
