23948sdkhjf

Heras Mobilhegn: “Vi leverer kvalitet til tiden - og til konkurrencedygtige priser”

De leverede og monterede 30 kilometers hegn til den danske tour-start under Tour de France. Som førende leverandør er Heras Mobilhegn vant til at udføre specialiserede opgaver og tilbyder et bredt og varieret sortiment af mobilhegn til konkurrencedygtige priser.

Fra tidligere at have været en del af SER Hegn-koncernen har Heras Mobilhegn siden 2010 fungeret som en selvstændig afdeling med speciale i mobilhegn. Siden virksomheden i 1990 var med til at levere og montere deres første sikkerhedshegn i Givskud Zoo, har virksomheden i dag - 30 år senere - udviklet sig markant og tilbyder et bredt udvalg af mobilhegn til bl.a. byggeri, infrastruktur, myndigheder og arrangementer.

“Vores hegn bliver betragtet som det fortrukne af mange virksomheder og entreprenører rundt om i landet, fordi vi leverer kvalitet og et højt serviceniveau til konkurrencedygtige priser” siger direktør i Heras Mobilhegn Jesper Lehmann.

Hyret til Tour de France

Heras Mobilhegns hidtil største enkeltstående opgave blev udført med succes for nylig, da virksomheden fik til opgave at opsætte 30 kilometers hegn til afskærmning i forbindelse med Tour de France Grand Départ København Danmark 2022.

“Det er en case, der er forbundet med en vis stolthed, og som krævede en høj grad af planlægning og logistik. Vi var med i København til tour-starten og stort set repræsenteret i alle målbyer,” forklarer Jesper Lehmann og tilføjer:

“For år tilbage lavede vi de gule hegn som en gimmick til påske, men det endte med at blive i sortimentet, fordi det blev taget så godt imod. Og så er det tilfældigvis den karakteristiske gule Tour de France farve, så det passede perfekt til lejligheden.”

Fokus på genbrug og cirkulær økonomi

Med en stigende efterspørgsel fra deres kunder, og med bæredygtighed for øje, har Heras Mobilhegn inden for den seneste årrække styrket deres fokus på tilbagekøb af hegn fra kunder efter endt projekt. Det har ifølge Jesper Lehmann resulteret i, at HERAS Mobilhegn i dag tilbagekøber mange hegn fra deres kunder.

“Hegn er lavet af modstandsdygtige materialer og kan sagtens genbruges. Der er en stigende efterspørgsel på det fra vores kunder, og det vil vi gerne imødekomme. Med tanke på cirkulær økonomi og bæredygtighed giver det rigtig god mening.”

Om Heras Mobilhegn

Heras Mobilhegn udfører opsætning, reparation og vedligeholdelse af hegn, porte og bomsystemer for mange forskellige virksomheder, kirker, kommuner og infrastrukturforvaltere. Heras Mobilhegn er eksperter i sikkerhedsløsninger, til blandt andet byggepladser og arrangementer, og lægger stor vægt på at være pålidelige og levere kvalitet til tiden. Virksomheden har 65 specialuddannede medarbejdere, der står klar til at udføre ydelser og services over hele Danmark, og som er oplært i at sætte hegn op komplicerede steder, bl.a. langs jernbaner og vejnet.

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093