23948sdkhjf

Nordsjællandske NRGreen køber udfordret solcellevirksomhed

NRGreen har opkøbt Solar Nordic A/S pr. 22. juli 2022.

Det skriver NRGreen på sin blog.

Købet skal være med til at øge NRGreen’s omsætning, aktivitet og samtidig give et endnu mere solidt fodfæste på det danske solcellemarked, fremgår det.

- Opkøbet er en af mange strategier i NRGreen, især hvis en virksomhed komplementerer vores eksisterende forretning godt, hvilket Solar Nordic A/S tidligere har vist med gode resultater hos offentlige og private virksomheder. Vores fokus vil være til en start at få færdiggjort de igangværende arbejder hos de virksomheder som står forladt med et halvt eller delvist færdigt solcelle-projekt, fortæller Simon Borbiconi, partner i NRGreen.

Udfordringer i markedet

Solar Nordic, der har været delvist ejet af blandt andre Better Energy, har igennem flere år klaret sig godt i solcellemarkedet, men er i de senere år løbet ind i nogle udfordringer.

I ledelsesberetningen for regnskabet i 2020 forudså ledelsen at selskabet ville blive påvirket af Covid-19-pandemien, og at den fortsatte drift ville afhænge af, at personaleressourcerne ville blive tilpasset situationen, og at man via regeringens hjælpepakker ville få tilført den fornødne likviditet.

Ledelsen oplyste dog dengang, at selskabet havde den fornødne likviditet til videre drift.

Desværre blev selskabet i sommeren 2022 mødt af nogle udfordringer, hvorfor aktiviteterne nu er under NRGreens vinger.

Minus i 2021

NRGreen har i de seneste par år gjort sig særligt bemærket ved etableringen af World Wide Flights store tagbaserede solcelleanlæg placeret på taget af terminal 1,2 og 3 i Københavns Lufthavn samt det 4.000 kvadratmeter store solcelleanlæg ved mejeriet Thise i - ja - Thise.

Selskabet måtte dog i 2021 sluge et minus på 1,5 millioner kroner.

- Ledelsen anser årets resultat for utilfredsstillende og er opmærksom på at selskabskapitalen er tabt. Regnskabsåret har været præget af Covid-19 pandemien med lukninger og restriktioner hos kunder, der har bevirket at ordre og leveringer i forventet omfang ikke blev realiseret, skriver ledelsen i beretningen.

Kraftigt stigende ordretilgang

NRGreen har dog her i 2022 haft en kraftigt stigende ordretilgang. Især situationen i Ukraine har en stor indflydelse på den udvikling idet omstillingen i energiforsyningen har skabt en meget stor efterspørgsel på solceller.

- Selskabets overskud før skat udgør pr. 31. maj 2022 1,3 millioner kroner og dette høje aktivitetsniveau forventes at fortsætte i resten af året. Selskabets ledelse forventer, ud fra det nuværende aktivitetsniveau, at selskabskapitalen vil være retableret i 2022, fremgår det af beretningen.

NRGreen ApS
Regnskabsår 2021 2020
Valuta mio. DKK mio. DKK
Primært resultat -1,5 -0,8
Bruttofortjeneste 7,0 2,5
Resultat før skat -1,9 -1,2
Årets resultat -1,5 -0,9
Status balance 14,8 12,2
Egenkapital -2,2 -0,7
Antal ansatte 11 8
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Læs mere om: NRGreen Solar Nordic
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.895